Fredericia Håndboldklub tog i dag imod Skive fH på hjemmebane i thansen.dk ARENA. De sidste møder mod skibonitterne har gjort ondt på fredericianerne, både fysisk og resultatmæssigt. Skive fH var dog inden kampen registeret for seks point, imens Fredericia Håndboldklub havde 8 point kontoen i denne sæsons meget tætte 1. Division.

I den sidste spillerunde præsterede Fredericia HK at holde Frederikshavn på kun 3 mål i 25 minutter med en ekstremt velspillende Jimmi Andersen i målet. Fredericia HK har generelt haft solidt forsvar i denne sæson, men angrebet har haltet i pressede situationer, ligesom der ikke har været succes med 7 mod 6-spillet på hjemmebane. Derfor skulle det blive spændende at se om hjemmeholdet i dag kunne få det hele til at fungere.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Kampen blev forsinket par minutter, på grund af konfetti i loftet. HK Ultras gav i det hele taget gas fra starten af. Havde det ikke været for konfettistarten, kunne man således slet ikke høre, hvad speaker Thorkild Nielsen sagde. Trommen gav heller ikke mulighed for ørenlyd denne søndag. FHK-speakeren greb dog chancen for at præsentere dagens kampsponsorer, Christian Jørgensen og Pernelle Jensen fra Venstre under den korte pause.

En lige 1. halvleg, hvor FHK skulle have ført større

Efter seks minutters forsinkelsen, grundet konfetti i loftet fra HK Ultras, kunne Jakob Mikkelsen kaste kampen i gang med et godt gennembrudsmål. Jakob Mikkelsen havde i øvrigt inden kampen forlænget sin kontrakt med to år.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Det blev 1-1 og så 3-1, efter to fremragende redninger fra Jimmi Andersen. Jakob Frederiksen kringlede bolden flot ind til 3-1. Efter otte minutter var kampen dog lige igen, indtil Jakob Frederiksen igen gik fra fløjen og bragte FHK på 4-3, samme Frederiksen scorede sit tredje mål på kontra, efter assist fra målmand Jimmi Andersen. Jimmi Elmgaard kringlede bolden ind til 6-3. Men 6-3 blev til 6-5 og FHKs Jacob Kühne fik en to minutters udvisning.

Jimmi Andersen var igen i dag meget velspillende i FHK-målet.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Med denne opskrift fortsatte halvlegen. De to hold fulgtes ad. FHK havde muligheder for at øge føringen, Jimmi Andersen tog mange vigtige bolde og der blev scoret, men igen og igen holdt de to hold stand. Pausestillingen var derfor 13-12.

Der var hotdogs og sodavand i pausen. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Drama til det sidste 

734 tilskuere i thansen.dk ARENA kunne se et stærkt FHK-hold starte 2. halvleg med dyb koncentration og vilje. Det sendte også flere gange skibotterne i gulvet. Den fysik, som FHK havde mødt i de sidste to indbyrdes kampe, blev nu givet igen den anden vej. Derfor kunne FHK også bringe sig foran 15-12 efter 35 minutters spil, men det var som om, at opskriften fra 1. halvleg sad fast. Skive kom på 15-14, inden FHKs Rune Andersen bankede bolden ind via overliggeren til 16-14.

Efter 40 minutter reddede Jimmi Andersen straffekast, hvilket fik HK Ultras til at eksplodere og fortsætte deres dominans udenfor banen. I den anden ende scorede Kasper Young et elegant, flot og let gennembrudsmål til 17-14, og da Rune Andersen bragte FHK på 18-14, måtte Skive fH bruge timeoutkortet.

Jimmi Andersen efter endnu en redning. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

FHK lykkes godt med spillet i denne periode, da også Kasper Young scorede i en presset situation, hvor dommeren havde armen oppe. I den anden blev Andreas Toudahl pillet af Jimmi Andersen.

Den tidligere FC Fredericia, spiller, Tommy Knudsen, havde også taget familien med til håndbold denne søndag. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Efter 50 minutter var stillingen 20-17, og FHK-træner Jesper Houmark tog timeout efter hjemmeholdet i en periode havde haft svært ved at lave mål. Et par mål kom der, men det var Skive fH, der hentede ind igen. En FHK-udvisning kostede derfor dyrt, da Skive kunne score i tomt FHK-mål to minutter tre minutter før tid. Med to minutter igen fik Skive udlignet.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.

Kasper Young blev matchvinder

Der ventede derfor et drama. Men som dug for solen gik tiden, og Kasper Young scorede til 23-22, og da Skive brændte i den anden ende, var der lagt op til FHK-fest. Skive fH gik frem i et helbanepres, men FHK stod for det pres, og vandt derfor to vigtige point.

Kasper Young meldte sig i øvrigt igen i dag godt ind på holdet med fem scoringer, hvor også de to gange Jimmi (Andersen og Elmgaard) spillede en fremragende kamp. Fredericia HK leverede i dag en god holdindsats og derfor kom Skive fH aldrig foran, og derfor kan FHK nu notere sig 10 point for 7 kampe.