Djøf deltager gerne i forhandlinger, om der skal justeres på vilkårene for kommunernes brug af åremålsaftaler, siger Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf.

Det har rejst kritik, at nogle kommuner har udbetalt fratrædelsesgodtgørelser til kommunale chefer, selv om de er fortsat i samme stilling i kommunen.

– Hvis KL ønsker at se på reglerne ved de forestående overenskomstforhandlinger i 2018, deltager vi gerne i en sådan drøftelse, siger Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf.

Han konstaterer, at reglerne allerede i 2015 blev ændret, så man i nye åremålsansættelser efter 1. juni 2015 ikke kan få udbetalt fratrædelsesbeløb, hvis man siden genansættes på åremål.

– Jeg kan forstå, at KL gerne vil afskaffe muligheden for, at man kan få fratrædelsesbeløb udbetalt undervejs i et åremålsforløb, hvis man eksempelvis forlænger et åremål fra 5 til 9 år. Det er i dag netop kun en mulighed – et redskab kommunerne kan benytte sig af, hvis de gerne vil holde på en dygtig chef. Allerede i dag er det ikke noget, en chef har krav på, hvis et åremål bliver forlænget. Det er kun en mulighed, siger Henning Thiesen og tilføjer:

– Djøf ser fratrædelsesgodtgørelsen som en del af den samlede lønpakke, hvor en del af lønnen bliver udbetalt ved åremålets udløb. Men vi drøfter gerne, om pengene i stedet skal udbetales som en del af den faste månedsløn.Det centrale er, at man ikke forringer vilkårene, så kommunerne fortsat kan rekruttere dygtige ledere til den offentlige sektor.

Debatten er opstået i kølvandet på DR Dokumentaren ”De dyre direktører” der blev sendt mandag den 17. oktober 2017. Her fremlagde DR en række eksempler, der stort set alle handler om indfrielse af vilkår i kontrakter, der blev indgået før 1. juni 2015.

– En arbejdsgiver skal naturligvis respektere de kontrakter, de har indgået. Ændringen i rammeaftalen fra 2015 gælder ikke med tilbagevirkende kraft, siger Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf.

Han slår i øvrigt fast, at det er kommunerne, der suverænt bestemmer, om de ønsker at ansætte en kommunal chef som tjenestemand, på åremålsvilkår eller på kontrakt.

– Der er udviklet en pallette af forskellige muligheder for at ansætte, så kommunerne opnår den størst mulige fleksibilitet i ansættelsessituationen. Hvilken form, kommunerne ønsker at anvende, er noget, de suverænt selv afgør. Det er ikke noget den enkelte ansøger til et job selv bestemmer. Selv om antallet af åremålsansættelser er for nedadgående, er der fortsat nogle kommuner, der benytter ansættelsesformen, fordi det giver mulighed for at yde en højere løn og dermed tiltrække et stærkt felt af ansøgere til en ledig stilling, slutter Henning Thiesen.