Det er på mange måder allerede en slutrunde, der har stjålet overskrifter, og det ikke på traditionel vis. Corona har allerede før det hele er gået igang sendt USA og Tjekkiet så meget til tælling, at de har meldt afbud. Derfor er det, udover rekordmange deltagende nationer, på flere måder en historisk slutrunde.

Nogen slutrunder huskes på store overraskelser, andre huskes for hvor værtsnationen kom længere end forventet pga. dommertække. Det kan bestemt også blive tilfældet i 2021-udgaven, men den rummer allerede så meget mere med pandemien hængende ned over os. USA skulle være den nye dreng i klassen, der skulle vise sig frem på den internationale scene efter et wildcard med henblik på at udbrede håndboldsporten “over there”, men det bliver altså ikke i år, at det sker.

I stedet kan man rette fokus på andre interessante nationer. De helt store favoritter til at løbe med det hele er Danmark og Norge. Og skal Norge nogensinde vinde VM-guld, så er 2021 året, hvor det skal ske. Forudsætningerne er til stede, og selvom nordmændene er ramt af lidt skader på højre back, har de et væld af venstrehænder at vælge imellem. Der er Danmark eksempelvis noget mere handicappet ved at være uden eksempelvis Henrik Toft Hansen og Rasmus Lauge.

Egypten har på ungdomssiden i de senere år gjort det godt, og det kombineret med, at de har flere gode etablerede spillere gør, at man med rette kan have lidt forventninger til værtsnationen selvom Afrika og håndbold i samme sætning normaltvist ikke er en cocktail. Med Veszprem-spilleren Yahia Omar i front vil det ikke være utænkeligt, at se nordafrikanerne byde flere af de strore europæiske nationer om til dans. Faktisk kan Danmark ende med at møde dem i kvartfinalen, og nuvel er der ikke tilskuere på lægterne, men hvis Nikolaj Jacobsens mandskab kan gå i en bue udenom dem, så vil det være at foretrække. 

Til gengæld lader det til, at en af håndboldens helt store aktører, Frankrig, går en svær slutrunde i møde. Les Experts, som de blev kaldt tidligere, ser ud til at have mistet gløden. I de to optaktskampe de havde i EM-kvalifikationen skuffede franskmændene mod Serbien ved først at tabe og spille den efterfølgende kamp uafgjort. Tendensen har også været der ved andre slutrunder i de seneste år, at Frankrig ser ud til at være udbrændte, og derfor er de heller ikke favoritter til at vinde deres indledende pulje, hvor Norge er i.

En nation, der bliver spændende at følge, er Hviderusland, der har et kuld af unge spillere på vej frem samtidig med, at ældre spillere er stoppet. Den store stjerne er stregmonsteret Artsem Karalek, men også blandt andet fløjspilleren Mikita Vailupau, der spiller Meshkov Brest, og bagspilleren Uladzislau Kulesh, der til dagligt spiller i Vive Kielce, er spillere der kan være med til at bære Hviderusland frem ved VM, der fløjtes igang i dag med åbningskampen mellem Egypten og Chile.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer