Tirsdag aften den 20. okt. fra 19 til 21 var der debat i Sundhedshuset i Demokraticontainerregi. Emnet var børn og unge i Fredericia Kommune. Der var deltagere med meget stor interesse i børn og unges udvikling. Kirsten og Karsten kom med gode oplæg, begge er engagerede i lokale demokrati, politik og særlig i, hvorledes Fredericia Kommune varetager opgaven at passe børnene i børnehaven og forestå undervisningen i Folkeskolen.

Debatten var meget intens, hvor deltagerne kom meget langt ind i teori og praksis omkring børns udvikling sprogligt, musisk og motorisk. Mange kunne have fået en dybere forståelse af arbejdet med børn og unge, hvis man havde været med i debatten.

Der var enighed om, at forældrene skulle inddrages så meget som muligt børnenes udvikling, således at det bliver et fælles ansvar at give børnene den bedst mulige start på livet og dermed de bedste muligheder i det hele taget. Der var to af deltagerne, der aktivt har arbejdet og arbejder med børn i daginstitutioner. De var i stand til meget forståeligt og klogt at beskrive, hvorledes deres arbejde gik for sig, så børnene var aktive og engagerede med en god sproglig og forståelsesmæssig udvikling.

Hvis man skal undre sig over noget, så er det, at medlemmerne i Børne- og Skoleudvalget fra kommunalbestyrelsen glimrede ved deres fravær. Når man sidder i et sådant udvalg, så må det være fordi man er meget interesseret i børn og unges udvikling og dannelse, eller det blot for pengenes skyld? Umiddelbart må man formode, at udvalget ville være interesseret i at drøfte emnet med kommunens borgere, så man kan få en fornemmelse af, hvad der rører sig. Eller er det sådan, at de mener at vide bedre?

Nu er det vist ikke de gode og visionære forhold, der belaster Fredericia Kommune i så henseende.

Børne- og Skoleudvalgte er hermed opfordret til at deltage aktivt i den teoretiske, praktiske og visionsmæssige tilretning af forholdene for og udviklingen af Fredericia Kommunes børn og unge. Hvis udvalget inviterer, så vil flere af deltagerne formodentlig med glæde deltage.

Jens Jørn Pedersen, Sanddalvej 4, Fredericia

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer