vad fik folk til at flytte fra sin hjemstavn i oldtiden? Var det klimaændringer eller leveforholdene? Førende europæiske forskere går nu sammen om at undersøge disse helt store spørgsmål. Det skal ske på baggrund af vidensindsamling og data i en stor ERC-Synergy projekt med danske forskere i nøgleroller.

Flere forskellige typer af analyser af forhistoriske skeletter, gamle jordlag og andet materiale skal lægges sammen i store databaser og kombineres på tværs med nye modelleringsmetoder af forskere fra hele Europa. De skal nemlig i gang med blandt andet at kortlægge europæernes vandringer i perioden fra bondestenalderen ca. 6000 år fvt. og helt op til slutningen af bronzealderen 500 år fvt.

Det sker i et stort præstigefyldt forskningsprojekt, et såkaldt ERC Synergy Grant, der er netop i dag blevet bevilliget af Det Europæiske Forskningsråd på omkring 75 millioner danske kroner over de kommende seks år. Dette store tværfaglige samarbejde er det første af sin salgs og kommer til at bringe ny viden på tværs af arkæologi, naturvidenskab, klimatiske data og meget mere.

Har det været klimaforandringer, genetiske forandringer, økonomiske forhold eller måske noget helt andet, der har fået folk til at vandre fra sted til sted? Og hvad lå til grund for den genetiske og kulturelle mangfoldighed i Europa på det tidspunkt? Det er nogle af de vigtigste forskningsspørgsmål som holdet af forskere på tværs af Europa nu skal prøve at besvare sammen.

Professor Karin Margarita Frei, fra Nationalmuseets forskningsafdeling i Brede er en af de forskere, som har en nøglerolle i arbejdet, og skal stå for strontiumisotopanalyse delen, som blandt andet dækker en indsamling af data fra flere tusinder af skeletter fra hele Europa. Det er første gang, at

Nationalmuseet er samarbejdspartner i en af de meget præstigefyldte Synergy bevillinger fra ERC.

Og faktisk er Synergy bevillingen så speciel, at det sidste år kun var et arkæologiprojekt fra hele Europa, der kunne noteres som modtager fra fonden. Derfor er det også en meget stolt og forventningsfuld forsker fra Nationalmuseet, Karin Margarita Frei, der ser frem til at komme i gang med arbejdet:

“Vi stiller ofte os selv en masse spørgsmål om vores tidlige forfædres færden – og med dette nye kæmpe samarbejde på tværs af lande og faggrupper, får vi nu mulighed for rent faktisk at komme tættere på nogle af de helt store spørgsmål om vores forfædres migrationsmønstre. Det er vores håb at kunne forstå interaktionen og den indbyrdes påvirkning mellem mobilitet, kulturelle ændringer, og miljømæssige ændringer”, siger Karin Margarita Frei, der er professor på Nationalmuseet og fortsætter:

“Det er en helt fantastisk mulighed vi får nu for at samle nogle af de bedste kræfter i den europæiske forskningsverden. Ved at dele vores viden med hinanden kan vi nå meget langt. Det er lidt som et puslespil, hvor du mangler en masse brikker. Vi har nu fået adgang til at finde frem til nogle af de manglede brikker, og kan få et bedre og bedre overblik over vores samlede historie med fælles indsats. Jeg er meget stolt over, at vi også fra dansk side har fået en nøglerolle i arbejdet”, siger Karin Margarita Frei.

Nationalmuseets forskningsprofessor Karin Margarita Frei skal stå i spidsen for den første europæiske strontiumisotopdatabase over forhistorisk humant materiale fra Bondesten- – og Bronzealder.

Fakta

  • Forskringsprojektet hedder “From correlations to explanations: towards a new European prehistory (COREX)”,
  • Bevillingen lyder på næsten 10 millioner euro (ca. 75 millioner danske kroner) fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
  • Projektet ledes af flere forskere, bl.a. professor Kristian Kristiansen fra Gøteborg Universitet, professor Mark Thomas fra University College London, og professor Kurt Kjær fra Globe Institute, Københavns Universitet. Derudover består projektet af yderligere 8 key-research partners som bl.a. tæller professor Karin Frei fra Nationalmuseet og professor Eske Willerslev fra Globe Institute.
  • Projektet er et såkaldt ERC-Synergy grant, som er en af de mest prestigefyldte bevillinger, der findes. I projektet indgår også ni postdocs og fem phd’er.
  • Det nye forskningsprojekt er seksårigt og vil kombinere store mængder data og metoder.
  • Ved at bygge store databaser, hvor resultater fra naturvidenskabelige analyser af bl.a. mobilitet, diæt og genetisk data fra flere tusind forhistoriske individer bliver kombineret med arkæologisk og klimatologisk data, vil projektet kunne komme tættere på at identificere forskellige typer af samfundsændringer.
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer