Daginstitutioner var tirsdag formiddag i Madsby Legepark for at indlevere hekse, der skal bruges til Sankt Hans torsdag den 23. juni. Samtidig var der underholdning ved Cirkus Trapez, som viste børnene tricks, og udleverede ballondyr.

Der var godt humør i Madsby Legepark, børnestemmer og Sankt Hans-stemning, da børn og voksne fra flere af byens institutioner leverer hekse til næste uges Sankt Hans-arrangement i Madsby Parken.

Temaet i år er, Sankt Hans i børnehøjde. Derfor ligger det MadsbyParken på sinde, udover at holde en fantastisk Sankt Hans aften, også at involvere byens børn i projektet. Derfor har man inviteret byens børn via deres daginstitutioner, til at aflevere en heks til årets Sankt Hans bål.

– Vi kommer til at lave lidt om på vores Sankt Hans-arrangement i år. Vi kommer til at tænde bålet tidligere så børnene også får bålet at se inden, at klokken bliver mange. Vi tænder derfor allerede bålet op klokken 18:00, og vi har inviteret alle byens daginstitutioner til at komme til en hyggelig aften i Madsby Legepark med gratis snobrød og hoppeborg. Sankt Hans-arrangementet vil ikke kunne lade sig gøre uden Madsby Legeparks Venner, som kommer til at stå for salg af forskellige ting og hjælper os, fortæller Kent Jensen, som suppleres af Preben Sørensen, der netop er formand for Madsby Legeparks Venner:

– Det er det første arrangement, vi kommer til at være med til efter nedlukningen, og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang. Vi er omkring 20 stk. klar til at hjælpe til, og vi ser rigtig meget frem til at få genetableret vores samarbejde med Madsby Legepark. Vi har allerede flere arrangementer på vej, og det starter med Sankt Hans, som plejer at være en dejlig aften i parken.

Det er torsdag den 23. juni, at Madsby Legepark inviterer til en hyggelig Sankt Hans aften i børnehøjde. 

Madsbytoget kører fra kl. 15-19, vi sælger pølser, brød, sodavand mm., 6. Juli Garden spiller kl. 17.15 og Borgmesteren holder båltale kort før bålet tændes kl. 18.00.