I den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut er det meste af Danmark blodrød på oversigten. Der er undtagelser rundt omkring, og det gælder blandt andet i Fredericia og Middelfart.

I det seneste døgn er 63.659 blevet testet, og der er kommet 1.017 nye bekræftede tilfælde. I alt er seks døde, og der er kommet 24 nye indlæggelser, men til gengæld er der et samlet fald på antallet af indlæggelser med en så der nu i alt er 136 indlagte. Ud af de 136 er 18 på intensiv og 15 i respirator.

I Fredericia har de i de seneste syv dage været 15 smittetilfælde, og det giver en incidiens på 29,3. I det seneste døgn er der kommet fem nye smittetilfælde i kommunen, viser opgørelsen fra Statens Serum Institut og dermed har der i alt været 274 smittetilfælde Fredericia.

Grafik der viser smittetrykket i Danmark. (Grafik: Statens Serum Institut)

Til sammenligning er incidensen i de seneste syv dage 30,9 i Middelfart, og i Kolding er den 72 og i Vejle 70,1. Med en incidiens på 29,3 målt på de seneste syv dage er Fredericia en af de byer i Region Syddanmark, der ikke er særlig hårdt ramt.

Top-10 over de hårdeste ramte kommuner målt i de seneste syv dage pr. 100.000 indbygger:

Høje-Taastrup (407)
Ishøj (336,8)
Albertslund (310,7)
Brøndby (231,8)
Hvidovre (217,3)
Tårnby (212,6)
Ballerup (203,6)
Jammerbugt (201)
Glostrup (186,3)
Rødovre (180)

Tallet i parantes viser incidienstallet.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer