Efter vedvarende rygter er Christian Eriksen mandag blev præseneret i Premier League-klubben Brentford på en aftale, der gælder for resten af sæsonen.

Christian Eriksen har ikke spillet en fodboldkamp  siden hjertestoppet i EM-kampen mod Finland, men det kan der nu blive lavet om på.

Den danske fodboldspiller har bestået lægetjekket i Brentford, hvor han bliver holdkammerat med danskerne Jonas Løssl, Mathias Zanka, Mads Roerslev, Mads Bech, Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Mads Bidstrup (udlejet itl FC Nordsjælland). På managerfronten ledes holdet af Thomas Frank og som assistent har han Brian Riemer, og det er derfor en stor danskerkoloni, som Eriksen slutter sig til.

– Jeg er meget glad for at kunne sige, at jeg har skrevet kontrakt med Brentford FC. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og forhåbentlig ser jeg jer alle sammen meget snart, siger Eriksen i en video på Brentfords Twitter-profil.