Caféen i Medborgerhuset er lukket ned i den kommende tid pga. en medarbejder fra Fødevarebanken, som leverer varer til caféen, er blevet testet positiv.

Helhedsplanen Fredericia oplyser på Facebook, at der er en medarbejder fra Fødevarebanken, der er konstateret smittet, og derfor bliver alle testet efter Sundhedsmyndighedernes anbefaling.

»Coronakrisen har været særlig hård for dem, der i forvejen har det svært. Derfor er det vigtigt, at vi forsætter med at levere mad til de mest socialt udsatte i landet. I FødevareBanken har vi hele tiden fulgt – og følger – de interne retningslinjer og myndighedernes anbefalinger. Så snart smitten var konstateret, blev der reageret hurtigt. Vi tog straks kontakt til de modtagere, som den smittede var ude hos om tirsdagen, og alle medarbejdere er efterfølgende blevet testet. Ingen andre er smittet,« forklarer Ole Lundtag, driftschef i FødevareBanken Kolding.

Efter episoden tog FødevareBanken straks taget kontakt til de modtagere, som den smittede var ude hos om tirsdagen. Det samme gælder for de frivillige, der var i FødevareBanken tirsdag. Den frivillige, der var med på turen med den smittede, fik straks taget en test torsdag og gik i selvisolation. Samtidig blev der fredag ikke kørt varer ud fra Kolding, og alle medarbejdere i FødevareBanken Kolding blev testet for COVID-19 om torsdagen. Alle, både frivillige og medarbejdere, har fået svar, og ingen andre er smittet med COVID-19. 

Det forventes, at Medborgerhusets café åbner igen d. 26. oktober. AVISEN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra projektchef i Den Boligsociale Helhedsplan, Kasper Søstrøm.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer