Økonomiudvalget har på et møde den 11. januar 2021 besluttet at udvide den advokatundersøgelse, som Økonomiudvalget satte i gang før jul, til også at omfatte interviews med relevante parter i sagen.


”Det er vigtigt for os at komme helt til bunds i denne sag. Derfor har vi i Økonomiudvalget besluttet at udvide omfanget af advokatundersøgelsen, således at advokaterne også kan interviewe personer, der måtte have særlig viden om sagen”, siger borgmester Steen Wrist på vegne af Økonomiudvalget.

Borgmesteren understreger, at det ikke er udtryk for mistanke om, at man har gjort noget forkert, blot fordi man bliver interviewet til undersøgelsen.

“Vi er i Økonomiudvalget enige om, at vi vil have sagen fuldt afklaret, før vi træffer nogen konklusioner. Det er den rigtige måde at gøre tingene på, også selvom det tager lidt længere tid, end vi kunne ønske os”, siger Steen Wrist.

Byrådet har fået en fortrolig status på processen.

Da der er tale om en igangværende advokatundersøgelse, har Fredericia Kommune ikke yderligere kommentarer til sagen.


Når advokatundersøgelsen foreligger, vil Økonomiudvalget tage stilling til, om der skal tages skridt til, at sagen får ansættelsesmæssige konsekvenser.

Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Poul Rand
Poul Rand
7 dage siden

Mere åbenhed, trods igangværende undersøgelse, vil klæde byrådet bedre. Borgerne bør have krav på delrapporter.

Lars Bjerker
Lars Bjerker
6 dage siden

Hvad er problemet?

Karen Møberg
Karen Møberg
6 dage siden

Lukkethed som vi også ser det på Christiansborg. Hvad er det, der skal fejes ind under gulvtæppet? Politikerne har glemt, at det er borgerne, som betaler deres løn, og dermed har de også krav på at blive orienteret om, hvad der sker i det arbejde, som de laver. Man får den opfattelse af, at politikerne ikke tror, at borgerne har forstand til at gennemskue noget, men situationen i Fredericia behøver man ikke have mere end folkeskolens afgangseksamen for at se, at tingene ikke har fungeret i meget lang tid.