Et af Biltema Foundations fokusområder er at tilbyde hjælp i krisesituationer i hele verden. Det er derfor vigtigt for os at støtte børnerettighedsorganisationen Red Barnets arbejde i Yemen – et land som efter år med konflikter nu står over for en humanitær, social og økonomisk krise.

For børnene i Yemen indebærer krigen tilbagevendende flyangreb, skræk, sult og tørst. Situationen er nu yderligere forværret på grund af smittespredningen af corona virussen, og landet savner den infrastruktur, som kræves for at kunne tilbyde sygepleje, mad og rent drikkevand. Biltema Foundation har derfor doneret 1 million svenske kroner til Red Barnet for at støtte deres arbejde i Yemen med at sørge for, at så mange børn som muligt kan få adgang til lægehjælp, mad, psykosocial støtte og uddannelse.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan for børns ret til at overleve, udvikles og vokse op i tryghed. Det er derfor utroligt vigtigt for os at støtte organisationer, som fokuserer på at hjælpe børn i udsatte situationer. Red Barnet er en veletableret børnerettighedsorganisation, som har bevist, at deres indsatser gør en stor forskel. Krisen i Yemen er en akut situation for en hel generation af børn, og med Biltema Foundation vil vi bidrage til en bedre fremtid for dem, siger Louise Wennberg, bestyrelsesformand i Biltema Foundation.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer