I et stort studie af danske børn og unge har forskere fra Aarhus Universitet for første gang fundet frem til genetiske varianter, der øger risikoen for sengevædning. Fundene giver en helt ny indsigt i hvilke processer i kroppen, som er årsag til dette udbredte fænomen.

Forskere har længe vidst, at ufrivillig natlig vandladning skyldes arvelige forhold og dermed gener. Børn som tisser i sengen om natten har ofte søskende eller forældre, der lider af eller har lidt af det samme. Men indtil nu har videnskaben ikke været i stand til at udpege, hvilke gener det drejer sig om.

I et samarbejde med det danske forskningsprojekt iPSYCH og et hold af internationale kolleger har forskere fra Aarhus Universitet for første gang nogensinde identificeret genetiske varianter, der øger risikoen for, at børn tisser i sengen om natten. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Child & Adolescent Health.

”Op imod 16 procent af alle syvårige lider af ufrivillig natlig vandladning og selvom mange vokser fra det, er der alligevel en til to procent af alle unge voksne, der stadig har problemet. Det er en alvorlig lidelse, der kan ødelægge børns selvværd og trivsel. For eksempel kan børnene være bange for at blive drillet og de fravælger ofte arrangementer, der involverer overnatning,” siger Jane Hvarregaard Christensen, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Regulerer urinproduktionen

I studiet undersøgte forskerne generne hos 3.900 danske børn og unge, der enten er diagnosticeret med ufrivillig natlig vandladning eller har taget medicin mod det – de blev derefter sammenlignet med generne hos 31.000 børn og unge, der ikke lider af problemet.

”Vi fandt to steder i arvemassen, hvor helt specifikke genvarianter øger risikoen for sengevædning. De gener vi på den måde kan pege på som årsagen, spiller blandt andet en rolle i forhold til at sørge for, at vores hjerne udvikler evnen til at holde urinproduktionen nede om natten, at blærens aktivitet bliver reguleret og registreret og at man sover på en hensigtsmæssig måde,” forklarer Cecilie Siggaard Jørgensen, der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Undersøgelsen viser også, at hyppige genvarianter generelt kan forklare op til 1/3 af den genetiske risiko for sengevædning. Det betyder, at genvarianter, som vi alle sammen går rundt med, kan føre til ufrivillig natlig vandladning, når de optræder i en bestemt sammensætning.

”Men man kan også have alle varianterne uden, at man kommer til at tisse i sengen om natten, fordi der er andre risikofaktorer på spil, som vi endnu ikke har kortlagt – både genetiske og miljømæssige. Så det står klart, at det er meget komplekst og at man ikke kan tale om et enkelt gen, der forårsager ufrivillig natlig vandladning,” siger Jane Hvarregaard Christensen.

Særligt sårbare

Studiet viser også, at børn som har mange genvarianter, der øger risikoen for ADHD, er særligt sårbare overfor at udvikle sengevædning.

”Vores fund betyder ikke, at man tisser i sengen, fordi man har ADHD eller omvendt, men blot at de to tilstande har fælles genetiske træk. Mere forskning på dette område vil kunne afklare detaljerne i de biologiske forskelle og ligheder mellem de to lidelser,” understreger Jane Hvarregaard Christensen

Da studiet er et førstegangsstudie undersøgte forskerne også mere end 5.500 personer fra Island, hvor de fandt, at de selv samme genvarianter også her synes at øge risikoen for ufrivillig natlig vandladning.

”Det betyder, at vi kan være mere sikre på, at vores fund ikke er tilfældige. I fremtiden vil vi gerne finde ud af, om det er de samme genvarianter, der øger risikoen for sengevædning hos børn i andre dele af verden. Sengevædning er nemlig ikke kun et nordeuropæisk problem, men rammer millioner af børn i hele verden,” fortæller hun.

Forskerne håber, at kunne skabe et mere klart billede af årsagerne til ufrivillig natlig vandladning. Man vil med stor sandsynlighed kunne finde endnu flere gener og dermed få en dybere forståelse for, hvad der skal til for at et barn bliver i stand til at holde sig tør om natten.

”Endnu kan vi ikke bruge et barns genetiske profil til at forudsige for eksempel om barnet vokser fra sin lidelse eller om en bestemt behandling virker. Måske vil det blive en mulighed i fremtiden, når der er lavet større og mere detaljerede undersøgelser,” siger Jane Hvarregaard Christensen.

Bag om resultatet

Studiet er et såkaldt ’genome-wide association study,’ hvor man ved at undersøge mange tusinde genetiske varianter spredt rundt i hele arvemassen kan pege på statistisk betydelige sammenhænge mellem helt specifikke genetiske varianter og ufrivillig natlig vandladning hos de personer, man undersøger.
Studiet er et samarbejde mellem forskere ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital. Desuden har forskere fra The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH og deCODE genetics bidraget.
Studiet er finansieret af Lundbeckfonden og The Stanley Foundation.
Den videnskabelige artikel kan læses i The Lancet Child & Adolescent Health. Identification of genetic loci associated with nocturnal enuresis: a genome-wide association study – ScienceDirect

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer