Alle børn er lige vigtige. Alle har de ret til den bedste start på deres vej. Frie til at forfølge det liv, de ønsker, og klædt på til selv at kunne skabe det. Båret af en tryg barndom og en skole, der giver mening. Børn skal være trygge og frie. De skal lege, få venner og lære nok til at tro på egne muligheder, sådan indleder Radikale Venstre den politiske sæson, hvor også SF er klar til et opgør med den folkeskolereform partierne selv var bag.

– Sådan burde det være. Sådan er det ikke i dag. Vores stolte danske velfærdsmodel slår revner. Hvert sjette barn forlader stadig folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Vi er nok verdensmestre i at bygge bro over de sociale kløfter med overførselsindkomster. Men vi er ikke gode til at fjerne kløfterne helt og skabe lige muligheder for alle børn.

– Tænk, hvis vi turde tage fat, hvor der er mest brug for det. Hjælpe alle de børn, der mistrives, og ikke lærer det basale i skolen. Tænk, hvilken forskel det ville gøre. For det enkelte barn – og for det samfund, der bruger milliarder på at forsøge at rette op, når alt for mange kommer skævt fra start, lyder det fra De Radikale, der vil udstede et løfte:

“Alle børn skal trives i en tryg og fri barndom. Alle børn skal lære at skrive, læse og regne. Så alle børn sættes fri til at forme deres eget liv.”

– For tænk, hvis alle børn struttede af selvværd og virkelyst. Tænk hvis skoledagen var tilpasset den enkelte skoles behov. Tænk hvis vores børns frie tid var mere leg og samvær og mindre tid alene foran en skærm. Tænk hvis flere af de lærere, vi uddanner, også havde lyst til at undervise i folkeskolen. Tænk, hvad vi kunne opnå sammen i Danmark, hvis vi satte os for at sætte alle børn i Danmark fri, mener partiet, der ønsker, at man tænker nyt.

– Skal vi indfri dét, må vi tænke nyt. Og det skal vi gøre sammen. Det skal ikke udformes i lukkede forhandlingslokaler på Christiansborg, men med alle dem, som er involverede i vores folkeskole. Vi foreslår et nyt nationalt partnerskab, hvor vi forpligter hinanden på at knække kurven for den alvorligt stigende mistrivsel, bryde den negative sociale arv, og hvor vi sikrer, at alle børn lærer at læse regne og skrive. Det kræver, at vi investerer massivt, at vi sætter skolen fri, at vi styrker fagligheden hos lærere og pædagoger –og at vi fokuserer vores ressourcer og indsatser på at få alle børn med.

Her er vores bud på, hvordan vi kan nå dertil. Så barndommen kan blive, som vi alle drømmer om: Fri og fuld af mening, drømme og leg.

Tænk, hvis alle børn struttede af selvværd og virkelyst. Tænk hvis skoledagen var tilpasset den enkelte skoles behov. Tænk hvis vores børns frie tid var mere leg og samvær og mindre tid alene foran en skærm.

Folkeskolereformen fra 2014 skulle have hjulpet de svageste elever og gjort den danske skole bedre, men det er ikke skete. Det vækker bekymring.

– Mistrivslen blandt vores børn og unge har vokset sig til alarmerende højder. Hvert fjerde barn i 8. klasse er ensom. Og i 9. klasse er det også hver fjerde, der enten har gjort eller forsøgt at gøre skade på sig selv.

  • På bare ti år er antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling steget med mere end 90 procent – og det kan ikke kun tilskrives, at flere efterspørger behandling.
  • En voksende gruppe af børn og unge har det elendigt. 19 procent af vores unge lider under dårligt mentalt helbred.
  • Hver femte 14-15-årig er overvægtig.
  • En gennemsnitlig teenager bruger over seks timer om dagen foran en skærm. En 3-6-årig knap to.

Konsekvens

De, som ikke får en kompetencegivende uddannelse:

  • er mindre i beskæftigelse (65 procent af de 35-54-årige i gruppen er i beskæftigelse mod 88 procent i aldersgruppen i øvrigt)
  • er mere kriminelle (37 procent af 30-årige mænd uden uddannelse er dømt for overtrædelse af straffeloven mod 13 procent blandt 30-årige mænd med uddannelse)
  • lever kortere (personer med grundskole som højeste uddannelse lever gennemsnitligt 3,6 år kortere end personer med en erhvervsuddannelse og 6,5 år kortere end personer med en mellemlang uddannelse)

Radikale Venstre: Skolen er det største velfærdsprojekt i 2020’erne.

– Skolen skal give mening for vores børn. Skolen skal sætte fri og gøre vores børn trygge i troen på, at verden ligger åben for dem. Skolen skal give vores børn tillid til egne muligheder. Det er der alt for mange børn, der ikke får. Børn, som ikke føler sig hjemme i skolen. Børn, som aldrig oplever, at skolen bliver en trædesten til muligheder i livet. For dem er skolen meningsløs, lyder det fra partiet, der erkender, at der er problemer med den sociale arv.

– Vi er ikke bedre til bryde den sociale arv end USA – trods 200 år med folkeskole og 70 år med velfærdsstat. Trods mange reformer og regler har vi ikke skabt en skole, der kunne bryde mønsteret. Sådan kan vi ikke blive ved. Det splitter os som mennesker og som samfund.

– Derfor bliver vi nødt til at tænke nyt. Vi får ikke nye resultater, hvis vi fortsætter med de samme gamle løsninger. Vi skal tænke skolen om – men ikke fra Christiansborg alene. Vi skal gøre det i et partnerskab med forældre, børn, lærere, pædagoger, skoler, kommuner. Hvis folkeskolereformen har lært os én ting, så er det, at denne store opgave kræver, at vi løfter i flok.

Vi i Radikale Venstre vil tage afgørende fat. I et opgør med de seneste års fejlslagne detailstyring vil vi sætte børn, lærere og skoler fri. Vi vil give et løfte til børnene om, at alle børn skal trives i en tryg og fri barndom. Alle børn skal lære at skrive, læse og regne. Så alle børn sættes fri til at forme deres eget liv.

For at indfri løftet må vi sikre et skarpt fokus og tilstrækkelig ressourcer til at få løftet de indsatser, der er brug for.

Fokus på to mål for 2030
Lære- og læsemål: Alle børn, der forlader skolen, skal kunne læse, skrive og regne.
Trivselsmål: Andelen af børn, som mistrives skal være støt faldende.

Tænk, hvis vi sammen satte os for, at vi vil skabe en folkeskole, der sætter vores børn fri til at være trygge hele livet? Tænk, hvad vi kunne som samfund, hvis vi satte os for at få alle med.

Mangel på lærere

  • Næsten hver femte af underviserne i folkeskolen har ikke en læreruddannelse. I flere kommuner på Sjælland er det næsten hver tredje, som ikke er læreruddannet.
  • Af de 2.500 lærerstuderende som påbegyndte uddannelsen i august 2020, bliver 1.200 lærere. Læreruddannelsen er den professionsuddannelse med højeste frafald
  • Der er 19 procent færre lærere i folkeskolen i dag end for ti år siden. Elevtallet er i samme periode faldet med 10 procent
  • 17.000 uddannede lærere i den erhvervsaktive alder arbejder i andre brancher.
    Vi kommer til at mangle omkring 13.100 uddannede lærere og 13.700 pædagoger allerede i 2030.

Skriv en kommentar