Teknologigiganten Apple gør nu sit indtog i Danmark med deres mobile betalingsløsning Apple Pay. Apple har bl.a. lavet en aftale med Jyske Bank om Apple Pay. Aftalen indebærer, at Jyske Banks kunder får mulighed for at bruge Apple Pay som betalingsløsning.

Apple Pay kan bruges i alle butikker, der modtager kontaktløse kort. Endvidere kan løsningen bruges i både Danmark og i udlandet.

”Når vi indgår en aftale med Apple om Apple Pay, er det fordi, vi gerne vil være der, hvor kunderne er” siger afdelingsdirektør i Jyske Bank Pernille Kærgaard. ”Apple har endvidere en markedsandel på mere end 50% i Danmark, så vi forventer, at nogle af vores kunder vil finde det attraktivt at bruge deres løsning direkte til deres betalinger” lyder det videre fra Pernille Kærgaard.

Fakta om Apple Pay i Jyske Bank

  • Apple Pay kan bruges i butikker, der tager kontaktløs betaling – og i apps og webshops, der tilbyder Apple Pay som betalingsløsning
  • Løsningen kan bruges i Danmark og i udlandet
  • Betaling med Apple Pay er bundet op på et Visa-kort

Løsningen er intuitiv nem at bruge. Der er således tale om en trådløs betaling med mobiltelefonen. Endvidere er det nemt at komme på betalingsløsningen. Det tager et minut. Med løsningen får man dækket sit behov for betalinger i Danmark og i udlandet. Og sidst men ikke mindst, så er betalingsløsningen mere sikker end den kortbetaling, som vi har været vant til, da kortoplysningerne ikke sendes videre til modtageren.