Lone Ahrentoft Hansen var ved at lægge sidste hånd på 1 års-fødselsdagen for Amocs indflytning i Gothersgade, da alt måtte udsættes. Coronakrisen skyldes som en flodbølge indover kontinenterne i hele verden, og hvad der først lød som en sundhedskrise i Kina, var nu ankommet til Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen afholdt pressemøde og skrev med nedlukningen af Danmark historie. Imens offentlige ansatte blev hjemsendt, private opfordret til at arbejde hjemme, skolerne lukkede – holdt Amoc butikken åbent. Men byen var en spøgelsesby og butikindehaverne stod tilbage med et chok.

»Det var et chok for os alle sammen – og det var det for alle, ligemeget hvad man lavede. Det var virkeligt hårdt. Vi flyttede til Gothersgade fra Vendersgade i 2019, og skulle til at holde fødselsdag, da landet lukkede ned. Vi måtte holde åbent, men der var ikke mange mennesker i byen, så det var op ad bakke. Mange sagde, hvad sker der lige, og synet i gaderne var trist. Samtidig skulle vi hurtigt komme os over chokket for at sætte os ind i nye regler. Der kom løbende meddelelser og retningslinjer, som vi skulle forholde os til og leve op til,« fortæller Lone Ahrentoft Hansen. 

Lone Ahrentoft Hansen, Amoc.

»Når jeg tænker tilbage, så husker jeg spritudfordringerne, hvor ingen kunne skaffe sprit. Det var spritgel, og mange andre udgaver, men det blev løst, da produktionen blev sat i vejret. Fra den tomme triste by begyndte vi igen at se tegn på, at det nok skulle gå. EWII ringede og købte gavekort, kunder købte ekstra tøj – ja, det tikkede ind med beskeder om, at de ville købe bukser, t-shirts, bluser, kjoler og meget andet, så på det tidspunkt så det bedre ud. Man var gået fra, at det var forfærdeligt til, at “det skulle nok gå”.«

Det er en bølgetur som detailbutikkerne sendes på verden over. Man skal ikke bære mundbind i Danmark på dette tidspunkt, men man ser tv-billeder fra totallukkede butikker i Italien, hvor alle samtidig bærer mundbind. Senere rammer det Tyskland, Frankrig, Spanien og andre lande. Som dagene går bliver mere og mere lukket ned i udlandet i en grad, som man ikke ser i Danmark – og heller ikke når at se før sommeren melder sig igen, og alt næsten er “normalt”.

»I starten sad man da klistret til skærmen og fulgte med i, hvad der skete. Det gælder også pressemøderne – de blev slugt, men som dagene gik blev de også hverdag. Man observerede og lyttede til de aspekter, man skulle forholde sig til, men den store rapportering måtte man tune ned for. Da foråret kom, gik det langsomt fremad – og smittetrykket faldt, samtidig gik vi en god sommer i møde, hvor både turister og fredericianere gæstede butikkerne. Det betød, at det vi eksempelvis mistede i marts, fik vi indhentet. Rent menneskeligt var mange ting ændret. Vi talte afstand, printede skilte, ringede til Coronalinjen og lignende. Det var i det hele taget en hverdag, hvor man skulle sætte sig ind i mange ting – og det gik stærkt. Man kunne næsten printe et skilt, sætte det op – og så skulle der nye skilte til. Det skete hen ad vejen, men vi fulgte med,« fortæller Lone og fortsætter:

»Senere kom mundbindene. De gjorde det sværere at tale med kunderne. Det var mærkeligt, og måske særligt træls for de mennesker med briller, hvor man kunne se duggen gøre det umuligt for dem at se. I butikken skulle vi også tænke os om – for sjove bemærkninger eller bemærkninger sagt med et smil, viste jo ikke spillet, så man kunne ikke slippe af sted med det, man normalt kunne. Vi kunne heller ikke læse kundernes ansigtsudtryk. Man skulle være varsom, så hvis nogen har oplevet, at vi ikke var så sjove som normalt, så var det årsagen.«

Tiden gik, efteråret var godt i gang, og så steg smittetallene igen. Det var et spørgsmål om tid, før Statsministeren igen måtte lukke landet ned. Det kunne man fornemme. Man frygtede julehandlen skulle aflyses, men så vidt kom det ikke i Danmark. Samtidig krævede Dansk Erhverv og andre organisationer, at man hurtigt var klar med lønkompensation og hjælpepakker, hvis man skulle lukke igen. 

»Vi fik også lønkompensation, men det var i starten – og vi endte med ikke at gøre brug af det i hele perioden, fordi min medarbejder hurtigt var retur. Der har været mange hjælpepakker, og det har helt ærligt været lidt uoverskueligt, dertil kommer, at man skulle sende pengene tilbage, hvis omsætningen alligevel var der, så var det altså bedre at vente. Vi blev også reddet af, at vi havde så mange søde kunder, der støttede os. Julehandlen var god, og jeg tror faktisk, at vores 2020-jul var ligeså god som 2019. Det var anderledes, og der var ikke tryk på mellem den 20-23. december, men det skal jeg love for, at der var den 16-18. december. Det var mærkeligt, men sådan var det,« fortæller Lone.

Mange tanker og ideer er gået igennem hovedet hos de selvstændige, og man har også set webshops skyde op. Men det var ikke vejen for Amoc.

»Mange kastede sig over webshops og andre løsninger, men jeg tror ikke på, at det er vejen for os. Der er nogen, der har arbejdet i årtier med webhandel, og de er gode til det. Jeg tror mere på, at vi skal levere noget andet, og vores kunder ønsker at se varerne. Jeg er samtidig glad for, at vi også har haft stor succes ved at rykke i Gothersgade. Det har givet os noget,« siger Lone og fortsætter:

»Lige nu holder vi vejret og venter på at kunne genåbne, når man er der. Der er stadig lys i butikken – hvilket nogle også stiller spørgsmål ved. Det kan jeg høre, når de står udenfor og kigger ind, men det er fordi, vi stadig modtager varer. Vi har fået udskudt nogle leverancer, men det er jo en forretning, der er i gang. Der er også mange andre aspekter i det at drive butik.«

Hvad tror du 2021 bringer?

»Det er virkelig svært at svare på. Jeg er faktisk blank. Uvishedden er det værste, men vi venter. Den ene dag ser smittetallene gode ud, og man kunne åbne, hvis man skulle gå efter, hvad politikerne sagde ugen inden, men så er der nye perspektiver, der skal tages med. Kort sagt, så skifter kommunikationen og udmeldingerne hele tiden, og det betyder, at vi ikke ved, hvordan, hvornår og hvorledes. Nogen taler om genåbning i marts, andre april – og nogen endda sommer. Det er svært for alle, og det er nok konklusionen – ingen ønsker at stå stille. Men det viser også, at vi er mennesker, og vi tilpasser os. Det er helt unikt og vildt, hvordan vi er kommet videre i den nye hverdag, vi har har. Hvis du spørger mig i dag, så vil jeg sige, at det hele har gået sin gang. Man har været rystet, så sundet sig og så er det ellers bare videre,« slutter Lone Ahrentoft Hansen.■

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer