Det sidste krydstogtskib i 2022 er ankommet til Fredericia. Der er tale om Island Princess, der også tidligere på året har været i Fæstningsbyen.

Krydstogtskibet, der ankom klokken 08:00, kan have op til 2.214 passagerer, og sejler fra Fredericia igen klokken 17:00. Inden ankomsten til Fredericia har skibet blandt andet været en tur i det svenske farvand, hvor krydstogtgæsterne har besøgt Stockholm og Visby, inden at turen gik til Rønne, hvor skibet ankom i fredags og sejlede videre igen ved 17-tiden og satte kurset mod Fredericia.

Det 294 meter lange skib har 12 dæk til passagerne, og skibets maks hastighed er 39 km/t. Til at styre det hele ombord på skibet er der 900 crewmedlemmer.