Jacob Savas er blevet 17 år. Sidste år gik han i kokkelærer på vin- og tapasbaren Perhaps i Fredericia. Siden er det gået stærkt. For et år siden interviewede jeg første gang den unge nyansatte kokkeelev, her fortalte han målrettet, at han ville være den bedste. Det vil han stadig, men han er blevet mere voksen, fortæller han i dette interview. Mange bøffer er stegt på grillen til de populære sliders, som han også er i gang med, da jeg træder ind i køkkenet.

Jacob Savas svinger potter, pander og styrter rundt i køkkenet. Han er sammen med cheferne Mads Täkker og Thomas Schmidt Jensen i gang med at forberede dagens menuer. I aften venter der igen mange gæster. Weekenden er generelt gode dage for den fredericianske restaurant. Jeg spørger Savas om, hvad han tager med sig fra det første år. Han tænker lidt og vender bøffen på grillen. Så svarer han:

”Det har været et lærerigt år på alle måder. Jeg har lært meget det første år færdighedsmæssigt, men også som menneske. Jeg er nok blevet mere voksen på mange måder. Jeg har fået ansvar. Jeg har arbejdet i pressede situationer, hvor restauranten er fyldt op. Ingen dage er ens. Hvis jeg skal nævne, som særligt, så var jeg godt nok nervøs første gang, jeg skulle præsentere menuen for et selskab. Jeg kan stadig få sommerfugle i maven, når maden skal præsenteres, men jeg er nok mere rolig nu, og kan godt lide at fortælle om maden, vi laver.”

Cheferne rejste til Amerika 

Mads og Thomas rejste i september seks dage til Atlanta. I samme periode havde Fredericia Teater premiere på Seebach – The Musical. Her var det Jacob Savas, der overtog rollen som dirigent i køkkenet.

“Det var hårdt og udfordrende, men det er positivt ment. Jeg lærte meget om mig selv og mine evner. Det var spændende. Mit arbejde betyder meget for mig. Jeg dedikerer min tid og mig selv 100 procent. Det giver pote. Der er lange dage og der er heldigvis mange gode dage.”

Mads Täkker kommer gående og hører vores samtale. Han roser kokkeeleven for det gode arbejde i de dage:

“Det var rart. Vi kunne mærke fra starten, da vi sagde det til ham, at han var engageret omkring det. I stedet for at blive nervøs, så rettede Jacob ryggen og tog det som en udfordring, fremfor en uløselig opgave. Han viste gejst og glæde. Da vi kom hjem mødte vi en Jacob, der var blevet fem år ældre og gik til opgaverne på en ny måde”

Jeg spørger Jacob om det kommende år. Han tænker igen og svarer med et smil:

“Jeg vil gerne være bedre rent skolemæssigt, altså bogligt. Det skal jeg arbejde med. På restauranten vil jeg øve mig og blive bedre til hele. Jeg vil lære mere af mine chefer. Jeg kan kun sige, at det første år har været fantastisk. Jeg har også fået ros for maden af gæsterne. Det betyder meget for mig.” fortæller den unge kokkeelev, inden han render retur for at forberede mere mad.

Det bobler ved Jacob Savas. Der koges fond til aftens sauce.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.