Region Syddanmark åbner lokale vaccinationssteder i alle landsdelens kommuner. Nu er åbningsdatoerne klar for vaccinationsstederne i Trekantområdets kommuner samt Middelfart.

24 lokale vaccinationssteder åbner rundt om i regionen i den kommende tid. De 24 steder skal supplere de syv store vaccinationscentre, der i forvejen findes.

De lokale vaccinationssteder vil i begyndelsen kun have åbent udvalgte dage og ofte med en-to ugers mellemrum mellem åbningsdagene. Formålet er at samle en større mængde vaccinationer på åbningsdagene, så vaccinationsindsatsen bliver så effektiv som muligt. I takt med de stigende vaccineleverancer vil der komme flere åbningsdage.

Første åbningsdag er nu på plads for de lokale vaccinationssteder i kommunerne i Trekantområdet samt Middelfart.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

– Afstanden skal ikke være afgørende for, om man får sit vaccinationsstik, så jeg er rigtig glad for, at vi nu kan fortælle, hvornår vi åbner de lokale vaccinationssteder. De bliver et godt, lokalt supplement til de store vaccinationscentre, der allerede findes, og hvor mange syddanskere fortsat skal vaccineres. Det ville ikke kunne lade sig gøre at åbne så mange lokale vaccinationssteder på så kort tid, hvis det ikke var for et tæt og godt samarbejde med alle de syddanske kommuner. Med så stor en opgave, er man nødt til at arbejde tæt sammen, og så det er dejligt med kompetente samarbejdspartnere.

Åbningsdatoer

Her kan du se første åbningsdag for vaccinationsstederne i kommunerne:

Middelfart Kommune: 9. april 2021

Fredericia Kommune: 12. april 2021

Kolding Kommune: 12. april 2021

Vejle Kommune: 7. april 2021

I Vejle Kommune er det vaccinationsstedet på Vestre Engvej, der åbner første gang den 7. april. Der er endnu ikke fastlagt en første åbningsdag for vaccinationsstedet i Give. Stedet åbner efter behov og dialog med Vejle Kommune. Når det er muligt at booke tid i Give, vil det fremgå af vacciner.dk

Se adresser

Den samlede liste over alle lokale vaccinationssteder kan findes på regionens hjemmeside. 

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer