Som den eneste, der er en del af castet til Come From Away, der er Fredericia Musicalteaters store efterårssatsning, var Aviaya Steinø ikke født, da 9/11 fandt sted. Hun er dog fuldt ud bevidst om, hvad der skete dengang. Hun fortæller, at det, der skete dengang, har haft stor indflydelse på, hvordan verdenen er efterfølgende.

På den første dag, hvor castet mødtes, gik turen rundt til fotoshoots i Kanalbyen. Det er første gang for den slags for Aviya, der er en af fire studererende fra Den Danske Scenekunstskole, som er med i castet. Aviya er den yngste af dem, der skal spille med i fortællingen om historien, der er baseret på virkelige hændelser. Nemlig historien om, hvordan 7.000 flypassagerer fra hele verden måtte nødlande og indkvarteres i den lille by Gander, ud for Canadas kyst, den 11. september 2001.

– Det er spændende, man kender jo historien ret godt. Det er noget, der virkelig har påvirket hele vores generation. Det var lige der omkring, hvor jeg blev født, og der var en stor begivenhed, der stadig påvirker folk. Det har betydet noget for sikkerheden i lufthavnene og andre steder, siger Aviaya.

Det er første gang, at Come From Away spilles i Danmark, og det gør det hele ekstra specielt.

– Det er jo spændende, også fordi det er jo en meget amerikansk ting med at arbejde med 9/11, og det har jo været kæmpe stort der. Det har ikke påvirket os på samme måde som der, men derfor er det stadig noget man kan relatere sig til, siger Aviaya.

Aviaya Steinø. Foto: AVISEN

Det er første gang, at Aviaya skal være med i en musical på den måde, som hun skal nu. I castet er flere rutinerede performere, der har spillet med i de store forestillinger på Fredericia Teater førhen.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

– Det er jo mine kollegaer nu, kan man sige, og det er vildt spændende og det er fedt at have nogen der er så dygtige og har været i branchen, og nogen man kan lære meget af, fortæller Aviaya med henvisning til blandt andet Lars Mølsted, Anne Fuglsig, Mads Æbeløe og Maria Skuladottir.

Med det i mente, at det er første gang, at Aviaya skal være med i en stor så forestilling, er det med en vis portion sommerfugle i maven.

– Ja, det er det helt sikkert, jeg er mega-spændt, og jeg glæder mig, slår hun fast og kommer ind på hendes drømme inden for musicalgenren:

– Uha, det er et stort spørgsmål. Jeg har mange drømme – både musical men også teater, skuespil og dans.

En af de drømme, som Aviaya havde som mindre, var, at komme ind på Den Danske Scenekunstskole, hvor hun søgte ind allerede som 16-årig, men dog ikke kom ind.

– Jeg kom direkte fra efterskolen og vidste ikke rigtigt hvad det var og sådan noget, så det var lidt spændende – og kom ikke videre. Men jeg skulle bare lige ind og prøve det af. Og så tog jeg et år på den forberedende uddannelse og et år på stepdanseuddannelse, før jeg søgte ind igen, siger Aviaya.

Accenten afslører tydeligt, at Aviaya ikke er fra Fredericia eller omegn. Hun har revet teltpælene op.

– Jeg går i skole lige herovre, siger hun og peger over mod musicalakademiet.

– Jeg kommer fra København, og ja, jeg bor her i byen. Jeg tror det har været lidt af en selvfølge for mig (at flytte, red.), jeg tror ikke jeg har tænkt så meget over det. Det har bare været så, sådan det var – jeg kan ikke blive boende i København, og jeg flyttede hjemmefra, da jeg flyttede hertil. Jeg var 18 år da jeg kom ind, og skal til at gå på tredje år nu, fortsætter hun.

Man har tidligere set, hvordan unge musicalperformere er blevet spottet under forestillinger og efterfølgende fået store roller efter at være blevet opdaget.

Ja, det er en mulighed. Det er min første professionelle produktion, og jeg tor, at det kommer til at give mig meget. Nu får vi at se, om jeg synes det er så fedt, som jeg håber, siger Aviaya.

Maria Skuladottir husker hvor hun var henne

Maria Skuladottir. Foto: AVISEN

En af de rutinerede i castet er Maria Skuladottir, der har spillet med på det gamle Fredericia Teater. Sammenlignet med dengang, hvor det blandt andet var Disneyforestillinger, venter der nu noget helt andet.

– Det, der er essentiel og fedt ved det her, det er, at det er rigtige mennesker vi skal portrættere. Så vi spiller alle sammen nogle karakterer som findes i virkeligheden, som har oplevet det her, og jeg selv er jo fra 1982, jeg kan huske, hvor jeg var henne, da det var ved 9/11. Jeg var på akademiet og gik på Musicalakademiet, og var til ensemble, til kor, da alting blev stille. Jeg tror, at der var nogen der kom ind i lokalet og sagde: Har I hørt, hvad der er sket? – Og så stoppede al undervisning, og vi styrtede op i et tv-rum, som vi havde på det tidspunkt, siger Maria Skuladottir.

Det er ikke hvilken som helst forestilling, der venter forude. 9/11 er noget, der kan sætte tankerne i gang, og det har det også gjort for Maria.

– Det har jeg tænkt rigtigt meget over, fordi jeg synes jo desværre, at vi lever i en verden, hvor der sker nogle forfærdelige ting. Det her, det er jo sådan en terrorhandling, men jeg har tænkt rigtigt meget over, den ondskab der er i verden, og det er det der er så fantastisk ved den her forestilling, den portrætterer det modsatte af ondskaben. Den portrætterer at fællesskabet, hvordan man lige rykker lidt tættere sammen, at man kan udligne den her ondskab. Det er da noget, og det synes jeg er rigtigt fint, siger hun.

Foto: AVISEN

Det at lave en forestilling som de første i Danmark er noget specielt, fortæller Maria.

– Det er megafedt. Nu var jeg en del af Fredericia Teater dengang, at vi var fastansat der som skuespiller. Vi har lavet rigtigt mange førstegangs-ting, og dét er bare rigtigt særligt, når man får lov til det, fordi du kan selvfølgelig godt gå på YouTube med den her og finder forskellige udgaver, og der findes også nogle TV-optagelser af den her forestilling, men det er jo danske ord, og der sker bare noget, når man synger på sit modersmål, siger hun.

Manuskriptet er blevet oversat til dansk, og det giver det noget ekstra.

– Det er megafedt. Og det bliver superspændende. Mads Æbeløe, der har oversat, og som også er med i forestillingen, har skullet finde på mange nye ting ift. at skulle være noget i det danske samfund.

[bsa_pro_ad_space id=6]