550 bilister nøjedes ikke med at køre bil, da de kørte bil i uge 47. De benyttede håndholdt mobil under kørslen, og de kan nu se frem til en bøde.

Politiet gennemførte i uge 47 en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken. 550 bilister kan se frem til en bøde for at benytte håndholdt mobil under kørsel.

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan bl.a. være brug af håndholdt mobiltelefon, indstilling af GPS, at læse fragtbreve eller mødereferater og lignende.

Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.

”Når vi bevæger os rundt i trafikken, er det meget vigtigt, at vi er opmærksomme og viser hensyn overfor alle de andre trafikanter. I sidste ende drejer det sig om, at vi alle kommer hele hjem”, udtaler Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Ved kontrollerne i uge 47 sigtede politiet blandt andre færdselslovsovertrædelser:
• 550 for at benyttet håndholdt kommunikationsudstyr
• 73 for manglende brug af sikkerhedssele
• 63 for kørsel frem for rødt/gult lys

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer