Suveræne fynsmestre for tredje gang

0
281

Middelfarts U16-fodboldpiger har for tredje år i træk vundet DBU’s Fynsmesterskab i futsal – indefodbold uden bander og med fem på hvert hold.

I alle de år pigerne har spillet futsal, har de aldrig tabt en DBU-kamp. Faktisk har de vundet alle deres kampe på nær to, som er endt uafgjort.
I årets fynsmesterskab, som blev afviklet over to weekender, lukkede pigerne kun et enkelt mål ind.

Nu går pigerne videre til jysk-fynske mesterskaber, som de glæder sig til at spille 2.-3. marts i Hadsund. Derfra har de mulighed for at kvalificere sig til de danske mesterskaber.

Pigerne vil gerne takke klubben for flot støtte til sejrsfesten og sende en kæmpe tak til forældre og sponsorerne Harders Solfilm, Middelfart Sparekasse, Murermester Brage, Ostergaard, Snoghøj Murerforretning og Volkswagen Fredericia.