Strik med Lene Holme Samsøe

0
21
Foto: PR Lene Holme Samsøe

Mød en af Danmarks mest efterspurgte strikkedesignere til foredrag og workshop på KulturØen.

Lene Holme Samsøe har udgivet en lang række strikkebøger, som henvender sig til strikkere på alle niveauer og med en stor variation i fantastiske mønstre. Torsdag d. 24. januar besøger den populære strikkedesigner Middelfart, hvor hun viser billeder og strik fra seneste udgivelser: Kærlighed på pinde, Egostrik, Babystrik på pinde 3 samt Mig&mini Strik. Det foregår i Middelfartsalen på KulturØen. 

Medbring garn og pinde
For Lene Holme Samsøe handler strik om både farver, mønster og facon. Hør strikke-designeren fortælle om arbejdet med strik og design og historierne bag. Foredraget, som varer ca. en time, bliver efterfulgt af en times workshop med mulighed for at lære nye teknikker og afprøve mønstre fra bøgerne. Medbring lidt forskelligt garn og pinde – gerne pinde nr. 4.

Billetter til arrangementet koster 100 kr. og kan købes på www.middelfartbibliotek.dk

Aftenen er arrangereret af Vestfyens Husflid, garnbutikken iSologRegn og Middelfart Kultur & Bibliotek.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here