Stor variation i kræftudredning uden for kræftpakkerne

0
151

Der er stor forskel på kræftudredningen til patienter, der ikke passer ind i kræftpakkerne. Det betyder, at patienterne ikke får samme kvalitet, at lægerne mister overblikket, og at området er vanskeligt at monitorere. Det viser en ny VIVE-rapport om udredningsveje uden for kræftpakkerne.

Danmark bliver ofte fremhævet som et forbillede i forhold til udredning af kræftpatienter. Successen skyldes ikke mindst de såkaldte kræftpakkeforløb. Men det er imidlertid kun omkring halvdelen af de danske kræftpatienter, der fra starten af henvises til sådan et forløb.

Patienter med symptomer, der er for vage eller uspecifikke til at udløse en kræftpakke, bliver enten udredt hos deres egen læge eller i et diagnostisk pakkeforløb. VIVE har undersøgt de to udredningsveje uden for kræftpakkerne for medicinal- og diagnostikvirksomhederne Bristol-Myers Squibb og Roche. Undersøgelsen viser, at der er stor variation i den udredning, som patienterne tilbydes.

“Der er står forskel på, hvilke patienter der henvises til de forskellige udredningsforløb, hvad disse forløb indeholder, og hvornår de afsluttes. Konsekvensen er stor forskel i kvaliteten på de forløb, patienterne tilbydes, og at lægerne mister overblikket. Sidst, men ikke mindst, så gør de uens forløb det svært at monitorere området og sammenligne udredningsforløbene på tværs af sygehuse og regioner,” forklarer VIVE-forsker, Amalie Martinus Hauge.

Både Kræftplan III fra 2011 og regeringens strategi ‘Jo før jo bedre’ fra 2014 har fokus på at forbedre mulighederne for at udrede patienter uden for kræftpakkerne. Men rapporten peger på, at der stadig er et stykke vej til det politiske mål om en tidlig, effektiv og ensartet kræftudredningsindsats.

Fem anbefalinger til mere ensartet og effektiv kræftudredning
Rapporten kommer med fem anbefalinger, der kan understøtte målet om tidlig, ensartet og effektiv kræftudredning af patienter uden for kræftpakkerne.

“Hvis disse anbefalinger følges, vil vi i fremtiden se langt mere sammenhængende udredningsforløb for de patienter, der i først omgang ikke bliver tildelt en kræftpakke. Anbefalingerne understreger også vigtigheden af at indsamle viden og dele erfaringer, hvis Danmark skal forblive førende inden for området,” siger Amalie Martinus Hauge.

Anbefalinger:

  • Overblik og formidling: De lokale og regionale udredningsmuligheder bør kortlægges, og information om disse muligheder samles og formidles på en ensartet og anvendelig måde.
  • Ansvar og samarbejde: Det faglige ansvar og rollefordelingen i kræftudredningen mellem almen praksis og sygehusene bør tydeliggøres. Dette gælder særligt i forhold til samarbejdet mellem de alment praktiserende læger og de radiologiske afdelinger.
  • Brug af billeddiagnostik: Der bør udføres en national analyse af brugen af CT-scanninger til kræftudredning uden for kræftpakkerne, som muliggør national stillingtagen til, hvordan og hvornår CT-scanninger bør bruges i kræftudredningen.
  • Nationalt forum: Der bør etableres et tværregionalt eller nationalt forum til opsamling og udveksling af viden om lokale erfaringer med kræftudredning. Undersøgelsen har vist, at der er et uudnyttet potentiale for og ønske om læring og erfaringsudveksling på tværs af matrikler og regioner.
  • Tværregional monitorering: Monitorering af kræftudredningen uden for kræftpakkerne bør forbedres og afrapporteres tværregionalt eller nationalt. Afrapporteringen skal sikre mere detaljeret viden om variationen på området, og at dens konsekvenser for patienterne bliver klarlagt. Denne viden kan bruges som rettesnor for den fremtidige udvikling på området.
Annonce



EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here