Socialdemokratiet vinder skolevalget i Middelfart – men blå blok løber med den største sejr

0
124
Vestre skole 9klasse elever
Mia Vinter, Anes Sabanovic, Frederik Lyneborg. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

Over 80.000 danske skoleelever har været ved stemmeurnerne i dag for at stemme til Skolevalget 2019. I Middelfart var Socialdemokratiet klart det største parti, men den blå blok løb med den samlede sejr i Middelfart.

I Middelfart var der et parti, der dominerede: Socialdemokratiet. På landsplan var det da også det største parti, men de resterende partier i rød blok fulgte ikke trop. Dermed kunne blå blok se en forholdsvis overbevisende sejr i skolevalget, hvor de løb med 51,2% af stemmerne.

Her er der dog ét men: Både Kristendemokraterne og Nye Borgerlige blev IKKE valgt ind, hvorfor deres stemmer altså ikke tæller med. Dermed skifter regeringsmagten, så den røde blok vinder regeringsmagten.

Det blev altså et uhyre tæt skolevalg, der blev afgjort lige på målstregen. Før resultaterne fra hovedstaden så det svært ud for den røde blok, men hovedstaden er helt og aldeles rød blandt de unge. I Region Midtjylland er kortet domineret af den blå farve, ligesom det gør sig gældende i Region Nordjylland. Fyn er farvet rødt – ligesom hele Region Hovedstaden.

Resultater i Middelfart:

A: 25,4%
V: 20,2%
C: 12,8%
B: 12,4%
I: 11,2%
O: 6%
Ø: 3,9%
Å: 2,7%
F: 2,2%
K: 1,9%
D: 1,4%

Alle resultater på landsplan:

A: 22,6%
V: 17%
C: 13,1%
B: 11,1%
I: 9,9%
O: 8,4%
F: 5,7%
Ø: 4,8%
Å: 4,6%
D: 1,5%
K: 1,3%