Regnen silede, men festen fortsatte i VIP-området

0
203
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Middelfart AVISEN

Rock Under Broen har været i gang i flere timer, vi er med hele vejen og har netop besøgt VIP-området, hvor der kræses for de mange virksomheder, som har købt billetter. Kom med her. 

Vi er igen i “flyttetanker-mode”, for området kommer med et overflødighedshorn af funktioner, der allerede starter ved motorvejen, hvor vejen deles og en vej viser vej til din helt egen VIP-parkering med egen bagindgang til huset. 

Gulvtæppet til dagens festlokale er rødt og løber hele vejen til entréen, hvor man modtages med eget fotostudie og belønnes med en lakridspibe for et billede, som ender på områdets fladskærms-tv. 

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Middelfart AVISEN

En varm velkomst og køkkenet med lækkerier frister de fleste fra starten, hvor sliders, toast, wok, milkshake med donuts tilbydes ad libitum. 

I dagligstuen er der sat møbler op i alverdens udgaver, og i dag er det den slags, man kan vende om, når regnen falder og vinden tager fart. Det er mildest talt koldt og regnfuldt, men folk hygger sig, og på kontoret er der varm kaffe fra lokale JDE Professional. 

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Middelfart AVISEN

I den store lastvogn kan alle høre musikken, når ikke vinden og regnen tager fart. Sanne, Anne og Lis spiller og alle synger med. Numrene, hvis strofer sender de fleste ned ad mindernes allé varmer på den kolde dag. 

Yderst er der dømt Cuba, og selvom sandstranden ikke helt står mål med den menneskevarme ø, så er cigarerne og rommen med til at varme kroppen. 

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Middelfart AVISEN

Nå, ud på pladsen, hvor festen fortsætter i regnens dråber, og Gnags nu underholder. Her er ingen vilde kaniner, men grænsen mellem øst og vest undergraves.

Se her flere billeder fra VIP-området: