Nostalgisk besøg ved Café Inga

0
87
Middelfart Museums Café Inga, Algade 8. Foto: Maiken Nørup. Middelfart AVISEN

Besøg Café Inga på Middelfart Museum. Nyd din kaffe i dejlige omgivelser og smag på Café Inga’s hjemmebagte boller og kager. På caféen kan du opleve en nostalgiske atmosfære.  

Musselmalede stel. Café Inga. Foto: Maiken Nørup. Middelfart AVISEN

“Café Inga” navnet lyder i sig selv rigtig hyggelig. Jeg beslutter mig, for at besøge caféen og for at opleve den efter mit sidste besøg på Middelfart Museum.

Jeg kommer ind på Café Inga og bliver ramt af den varme og dejlige stemning. Inde på Caféen er der mange kunder, og de sidder og nyder deres middagskaffe, flere med kage til.

På cafeén møder jeg den søde museumsleder – Maiken Nørup.
Vi kommer i snak om, hvorfor caféen har fået navnet, Café Inga.

Middelfarts Museums Café Inga, er opkaldt efter Inga Jørgensen, der i mange år har drevet pensionat på Grimmerhus. Caféen er indrettet med de møbler, som blev doneret af Inga Jørgensen.

”Inga Jørgensen var min nabo, så hun ville gerne donere møblerne, da hun hørte at caféen skulle indrettes og gøres lidt større”, fortæller Maiken Nørup.

I mellemtiden får jeg serveret kaffen, i det gamle musselmalede stel, der oprindeligt blev brugt i pensionatets tid.

”For Inga betød det meget, at møblerne og stellet blev brugt mange år endnu. Hun sørgede for, at det var i god original stand,” fortæller Maiken.

Dygtige cafédamer

Der kommer rigtig mange folk ind på caféen, den søde cafédame servicerer dem alle på bedste vis.

”Vores kager er rigtig meget populære, især vores kiksekage. Men kiksekagen er ikke fra Inga, men mange af de andre opskrifter er fra Inga Jørgensen’s opskriftbog, eller rettere sagt fra, hendes mor, hun var ikke selv så god i et køkken, men det var hendes mor”,fortæller Maiken, og griner efterfølgende.

Cafédamen som står bag disken, smiler rigtig meget og er så venlig. Man føler sig i hjemmelige omgivelser, når man sidder i de smukke gammeldags sofaer.

Kiksekagen 

”Nu når jeg har nævnt at kiksekagen er populær, vil du så gerne have et stykke?”, spørger Maiken Nørup med et smil på læben.

 

Musselmalede stel. Kiksekage og kaffe på Café Inga. foto: Sabina Mehic. Middelfart AVISEN

Besøg fra København

I den tid jeg sidder og nyder min kaffe og kage, kigger jeg lidt rundt i caféen og beundrer de smukke møbler og malerier.

Ved siden af sidder et meget flinkt ægtepar, som er kommet på besøg i Middelfart helt fra København. Jeg får chancen for at lige snakke lidt med dem, hvad der bringer dem til Middelfart og til Café Inga.

”Hvert år tager vi ud på en juletur forskellige steder i Danmark. I år blev det Middelfart”, fortælle Preben.

”Vi har i en artikel læst om Middelfart Museum, og om Café Inga. Da vi kom ind fik vi også set, at der var udstilling af peberkagehuse, så det skal vi også helt sikkert se, når vi lige er færdige med vores kaffe og kage. Det er så hyggeligt her og man føler sig hjemme fra, man træder ind, og det søde personale gør det bare hyggeligt at være her”, fortæller Gitte med et smil på læben.

Nostalgisk besøg 

Inden jeg forlader caféen, får jeg søde ord med på vejen af den søde cafédame.

”Du er velkommen igen, dejligt at have dig her, og du kan lige få opskriften på kiksekagen”, siger cafédamen, inden jeg forlader caféen efterfulgt af et varmt grin.

Kaffen og kiksekagen smagte i øvrigt himmelsk

annonce

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here