Mirakolinas fodbad

0
63

Lørdag den 23. marts er der igen børneteater i Middelfartsalen på KulturØen. De 3 – 7 årige kan glæde sig til historien om Mirakolina der elsker vand. Forestillingen starter kl. 10.30 og varer ca. 35 minutter.

Mirakolina elsker alt, der har med vand at gøre. Hun er i sit es, når hun har sine fødder i fodbad, for under vandet bliver hendes fødder til en havfruehale. Hun lægger øret til sin konkylie, hører havets brusen og bryder ud i sirenesang.

En dag kommer vandnørden Jacques forbi tiltrukket af hendes sang. Han lejer sig ind hos Mirakolina og opdager ved et tilfælde, at hun er en havfrue. Jacques vil have hende med ud i havet, men mon Mirakolina tør springe ud af havfrueskabet?
 

Mirakolinas Fodbad er en livsbekræftende, sjov og poetisk forestilling med filmanimation, musik, vand og magi.
Billetter til forestillingen koster 30 kr. og kan købes på www.middelfartbibliotek.dk. Både børn og voksne skal have billet for at være med og aldersangivelsen skal overholdes.