Middelfart Håndboldklub afholdt generalforsamling – friske kræfter blev valgt ind

0
35
Foto: Middelfart Håndboldklub

Middelfart Håndboldklub afholdt onsdag aften generalforsamling hvor flere friske kræfter kom ind i klubbens bestyrelse.

På forhånd havde flere fra den nu gamle bestyrrelse meddelt, at de ville give afkald på deres bestyrelsespost i forbindelse med generaforsamlingen.

“Det var en sitation, som for mange idrætsforeninger og deres medlemmer kan være et spørgsmål om “liv eller død”, for den videre drift. Der har i den seneste tid været en del fokus i medier på emnet “frivillige ledere i idrætsforeninger”. Det har for nogle foreninger haft katastrofale konsekvenser, at disse personer ikke har været der, nemlig i form af lukninger eller meget begrænsede tilbud. I Middelfart Håndboldklub kunne vi konstatere, at at vores klub er anderledes,” siger klubbens formand, Jacob Sandberg, og fortsætter:

“Forud for generalforsamlingen havde der naturligvis været lidt snak i krogene. Der havde endda været afholdt et dialogmøde med et fint fremmøde, hvor det eneste punkt på dagsordenen handlede om, hvilken retning, som man ønskede at klubben skal udvikle sig i. Alt sammen med det resultat, at der på generalforsamlingen kunne vælges nye friske kræfter ind i bestyrelsen suppleret med et par nuværende bestyrelsesmedlemmer. Ikke fordi, at der ikke lige var andre, fordi de burde eller fordi de skulle. Nej, de er frivillige, som har lyst og har visioner for Middelfart Håndboldklub,” forklarer Jacob Sandberg.

Efter generalforsamlingen består Middelfart Håndboldklubs bestyrelse af følgende medlemmer:

Formand: Jacob Sandberg
Næstformand / Herreansvarlig: Simon Rasmussen
Kasserer Kirsten Pedersen
Ungdomsformand / “Next Gen” koordinator: Jesper Boesen
Dameansvarlig: Lone Pedersen
Bestyrelsesmedlem Marianne Larsen