Middelfart-drenge åbner Gris & Gris i Fredericia

0
1075
Kasper Østergaard og Martin Andersen åbner
Kasper Østergaard og Martin Andersen åbner "Gris & Gris" på Urbania Streetfood. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Gris & Gris åbner i Fredericia, som et nyt koncept. Det er et makkerskab, der er spiret mellem Middelfartdrengene Martin Andersen og Kaster Østergaard. Nu kan fredericianerne snart sætte tænderne i en vaskeægte kamstegsandwich fra deres bod på Urbania Streetfood.

“Der sker noget i Fredericia, det er helt vildt, hvad der er sket de sidste fem år i byen,” sådan indleder Martin Andersen snakken om den kommende flæskstegsbod på Urbania Streetfood.

Boden, som åbner, får navnet Gris & Gris. I navnet er også DNA’en bag det kommende makkerskab.

“Vi elsker kort sagt mad. Jeg driver en ostebutik i Middelfart, men har også butikker i Odense, Korsør og Rødovre. Vi sælger i Korsør Danmarks bedste kamstegsandwich, det er det koncept, som vi nu vil give til Fredericia”, siger Kasper Østergaard.

Martin Andersen driver til dagligt Bramdrupdam Smørrebrød, men projektet her skal noget andet.

“Kasper og jeg kender hinanden fra gamle dage, og har set hinanden mere og mere i de senere år. I den forbindelse har vi talt om at åbne noget sammen, og vi ved, at Fredericia er klar til vores mad”, fortæller Martin.

Hvad kan vi glæde os til?

“Vi kommer til at lave en lækker kamstegsandwich helt fra bunden, spareribs, hjemmelavede flæskesvær, coleslaw – ja, det bliver lækkert. Vi folder grisen ud med gode gammeldags metoder, så vi er sikre på, at mundvandet vil løbe i vand,” fortæller makkerparret.

“Vi kommer fra Strib, og har hørt mange gode ting om Streetfood. Det er som sagt den første Gris & Gris, vi åbner, og det er det rigtige. Det er nemt at komme til her og det er et fedt sted. Det skiller sig virkelig ud fra mange andre steder i landet. Alt er gennemført. Vi er klar næste weekend, hvis alt flasker sig, og så laver vi nogle gode baskere, så gæsterne får et godt indtryk fra starten,” siger makkerparret.

Hvad er drømmen?

“Det kunne være fedt at lave flere events. Vi laver allerede festivals, og netop den stemning, som festival og streetfood skaber er fedt. Det giver en god energi. Det er uformelt, og fedt at komme her, så nu starter vi.”

https://www.billet.dk/john-rasmus-bjerg-i-en-hyldest-til-john-mogensen#bio
Skal du med til en folkefest? Så klik her (Annonce)