Lokal SF-glæde over minimumsnormeringer

0
39

SF’s lokale folketingsmedlem Karina Lorentzen glæder sig over “børnenes finanslov” som giver mere tid til det enkelte barn med minimumsnormeringer og flere lærere.

Finansloven for 2020 er faldet på plads, og den indeholder lovbundne minimumsnormeringer, som frem til 2025 sikrer en pædagog til tre vuggestuebørn og seks børnehavebørn. Når minimumsnormeringerne er indfaset, er der brugt 1,6 milliarder kroner – eller omregnet hvad der svarer til 4.800 pædagoger.

– Nu får vi en bund under, hvad der er acceptable normeringer for vores børn, og det er godt. Den bund bliver lovbunden, og det betyder, at hvis det skal laves om, skal man lave en lovændring. Det er sværere, dels fordi det kræver et flertal at gøre, men også fordi jeg gerne vil se den politiker, der tør gøre det, siger SF’s lokale folketingsmedlem Karina Lorentzen.

Karina Lorentzen har været med til flere af de lokale forældrebevægelsesdemonstrationer og hun har også modtaget flere af forældrene på Christiansborg.

– Det her har ikke været muligt uden forældrene. Det rykkede, da de rejste sig og krævede bedre forhold for deres børn. Kampen stopper selvfølgelig ikke her, men nu sættes der en prop i årtiers besparelser på vores børn. Børn skal ikke nøjes med 17 minutters voksenkontakt om dagen.    

Med venlig hilsen

Karina Lorentzen Dehnhardt

Medlem af Folketinget (SF)

Christiansborg

1240 København K

Tlf.61 62 30 45

https://www.facebook.com/Fredericiavinhandel/