Kunstner Dennis Rasmussen får inspiration fra forureningen i verden

0
249
Dennis Rasmussen. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

Middelfart AVISEN besøgte Galleri Engholm, hvor Dennis Rasmussen er en af udstillerne ved Engholm, men samtidig har han sit eget lille Galleri Livstræet.

Malerier af Dennis Rasmussen. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

Dennis Rasmussen er en fantastisk kunstner, hvis inspiration er nøgne træer, og den forurenede natur. De smukke malerier er skabt med oliemaling og en spartel. De får en helt speciel struktur når der bruges spartel og oliemaling.

”Jeg har gennem mange år været hos Galleri Engholm, og i Danmark har jeg haft 141 udstillinger, og så har jeg mit eget galleri Livstræet her i Middelfart, som jeg har haft i 9 år”, fortæller Dennis Rasmussen.

Dennis Rasmussen’s malerier. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

Dennis Rasmussen har sit lille smukke Galleri Livstræet åbent hver torsdag fra kl 15 til 18. Alle dem der ønsker at se Dennis Rasmussen’s kunst, og snakke lidt kunst med ham er velkommen i Livstræet.

”Jeg elsker at have folk gående i mit galleri, jeg elsker også på amatørbasis at få nogle ind som aldrig har haft udstilling før, fordi dem er der behov for, der er masse af dem, masse af store kunstnere som gemmer sig”, fortæller Dennis Rasmussen.

Inspiration til sine malerier 

Dennis Rasmussen har altid interesseret sig for den forurening som der findes i verden. Der er en mening med alle hans malerier, og der er en historie bag hvert maleri.

”Det er nøgne træer jeg maler, ingen blade på, men de behøver heller ikke males på når de alligevel falder af til efteråret. Jeg har altid synes det er smukt i sig selv – og en kæmpe katastrofe kan være frygtelig, men smuk alligevel når man sætter det op på et stykke lærred”, fortæller Dennis Rasmussen om sine malerier.

Mange af Dennis Rasmussens malerier har en illustration af Middelfart og over mod Fredericia, der kan ses fabrikker, og højhuse som illustrerer noget smukt men samtidig viser forureningen som der findes ude i verden.

”De nøgne træer som der er foran de viser at de dør af den forurening som der er ude i verden. Men det kan være smukt alligevel”, fortæller Dennis Rasmussen

Dennis Rasmussen’s malerier. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

12 år uden smøger

Da Dennis Rasmussen kvittede smøgerne for 12 år siden, vidste han ikke hvad der skulle erstatte de kriblende finger som holdte smøgerne, men i stedet for smøgerne begyndte Dennis at tegne.

”Jeg har altid tegnet, men efter jeg kvittede smøgerne så begyndte jeg på at tegne de små bitte billeder. Først med blyant, også med tusch bagefter, hvor jeg så skriver bagpå hvad billederne hedder, hvornår de er lavet, hvor de er fra, og så min signatur til sidst”, fortæller Dennis Rasmussen.

Dennis Rasmussen’s små billeder. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

Det er en morgenterapi for Dennis, bare generelt når han maler så slapper han af, og kan være væk i sin helt egen malerverden. Det når man fordyber sig i noget som man kan lide, og virkelig ønsker at gøre det færdigt, så gør man alt for at gøre projektet færdigt.

‘’Når jeg går i gang fra morgenstunden af, så maler jeg først grundmaling på, det gør jeg 3-4 gange, før jeg så putter sort maling på også begynder at spartle. Så kan det godt være der går et døgn eller jeg tager natten med, fordi når det er færdigt så er det færdigt. Hvis det er godt så er det blevet godt’’, fortæller Dennis Rasmussen

Symboler og logoer 

Det er ikke kun små tegnede billeder Dennis laver, det er også abstrakte billeder som symboler eller logoer.

”Jeg har gennem mange år oplevet mange sjove ting, og er begyndt at lave malerier af symboler eller logoer. Jeg har lavet logoer til et kor, hvor jeg har sunget i snart 15 år. Et smukt logo med et træ og noder. Mine børn elsker alle mine malerier, så ringer de nogen gange ‘far kan du ikke lige male et billede til vores stue’, det varmer mit hjerte”, fortæller Dennis Rasmussen med et kæmpe smil på læben.

Dennis Rasmussen. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN