Klokken i nye maritime omgivelser i Middelfart: Mange har kigget forbi

0
174
Anette Lund-Jensen er meget glad og stolt over den nye butik i Middelfart. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Middelfart AVISEN.

Med Lillebælt i horisonten besøger Middelfart AVISEN Klokken – Ure & Smykker, der pr. 1. november flyttede ind i Algade i Middelfart. Vi møder indehaver Anette Lund Jensen til en snak om starten og juletiden.

Klokken har mange år på bagen i Fredericia. Ure- og smykkebutikken har til huse i Jyllandsgade i Fredericia, men forretningen blev pr. 1. november udvidet til at inkludere Middelfart, hvor Klokken har slået sig ned i Algade 34.

Klokken Ure & Smykker i Middelfart. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Middelfart AVISEN.

Vi møder Anette i butikken i Middelfart. Butikken er stor, og har en behagelig samt en rolig atmosfære med mange gode rum.

Hvordan har det været at åbne i Middelfart?

“Starten har været rigtig fin, og mange har kigget ind og set butikken, så det er positivt. Der er også kommet en del fra Fredericia for at kigge forbi og se, hvordan det ser ud herovre. Vi er blevet taget godt imod, og ser frem til den hyggelige julehandel,” siger Anette.

Der er jul over Middelfart. Der er pyntet op i gågaden, og juletræet er sat op på torvet i Algade. Hos Klokken mærker man også julesalget.

“Folk går særligt efter smykker med betydning, og så satser vi rigtig meget på ursalget bliver stort. Vi er ude i mærker som Michael Kors og Bering, som vi forventer os rigtig meget af salgsmæssigt,” fortæller Anette, der særligt begynder at satse på jul efter Black Friday:

Anette i færd med at ekspedere en kunde. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Middelfart AVISEN

“Man kan godt mærke julen nu, men det tager for alvor fat fra på mandag, hvor vi pynter op til jul. Black Friday skal være ovre først, og så får den ellers gas på alle ure og klokker,” udtaler Anette med et smil og kigger ud på de idylliske omgivelser over Lillebælt, som man kan ane i horisonten:

“Det er en fantastisk udsigt,” konstaterer Anette og fortsætter: “Vi har allerede set de første marsvin i bæltet. Det er virkelig smukt, og vi nyder udsigten hver eneste dag,” lyder det fra Anette, der får en kunde ind, som kigger på julegaveemner til sønnike.

Middelfart AVISEN siger tak for snakken, og går videre i de hyggelige omgivelser i Algade, hvor summer af jul med havudsigten til Lillebælt i baggrunden.

annonce

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here