Kæmpe scoop – Jada kommer til Tøjhuset, book din bilet allerede i dag

0
228
Kæmpe scoop - Jada kommer til Tøjhuset, book din bilet allerede i dag

Jada stormer frem og der skulle kun tre singler til, før hun vandt danskernes hjerter. Hun har allerede spillet totalt udsolgte shows på Radar i Aarhus og Store Vega i København, nu gæster hun Fredericia.

Det er en glad leder af Tøjhuset som Fredericia AVISEN har i telefonen på en kold dag. Men varmen fra Sune Rasmussens begejstring er ikke til at tage fejl af.

“Det er kæmpe stort, Jada spiller på Tøjhuset den 30. Januar og det bliver den eneste koncert i Trekantområdet. Hun er i den grad på vej frem, jeg tror, hun er kæmpe stor, når hun kommer næste år”, siger Sune.

Jada, med det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard, var med singlerne ’Keep Cool’ og ’Sure’ på alles læber sidste sommer. Men midt i hypen måtte sangerinden dog melde sig syg med stress og rykke en række koncerter. En modig beslutning, der lader til at have sendt en endnu stærkere Jada videre.

Jada med hendes nyeste udgivelse

Efter et halvt års radiostilhed bragede singlen ’Lonely’ igennem som P3s første ugens uundgåelige i 2019. Derefter vandt Jada både talentprisen ved P3 Guld, samt årets håb og årets sang ved Steppeulven.

Jada fotograferet af Petra Kleis

I dette forår spillede Jada så endelig sine første egne shows. Både Radar og Store Vega havde været udsolgt i månedsvis og de dugfriske anmeldelser taler sit tydelige sprog. Både Soundvenue og Gaffa kvitterer med 5 stjerner og Gaffas anmelder skrev bl.a.: ”En fremragende koncert fra en kunstner, som meget vel kan blive Danmarks næste verdensstjerne”.

Der kan købes biletter på Tøjhuset.

http://eventc.dk/events/94-midt-om-natten-og-padlock-chain