Jagten på Danmarks klogeste klasse er i gang

0
151

550 6.klasser dyster i år om titlen “Danmarks klogeste klasse” i den store vidensquiz Smart Parat Svar.

Kampene indledes 5.december
Den 5. december indledes den nervepirrende kamp, når kommunens 6. klasser mødes på biblioteket på KulturØen i jagten på den eftertragtede titel: “Danmarks klogeste Klasse”. Middelfart Kommunes 6. klasser har igen i år mulighed for at vise, at de har styr på så forskellige emner som f.eks. historie, film, solsystemet og eventyr. Klasserne dyster i Middelfartsalen på KulturØen fra kl. 9.15 til 11.45.

Hjerneaktivitet, hukommelse og samarbejde
Den landsdækkende videns- og læsequiz Smart Parat Svar udfordrer ikke kun børnenes hjerneaktivitet, hukommelse og deres evner til at tænke hurtigt, men også til at samarbejde. I den lokale runde dyster otte med hver sit hold på fem elever, men kun én klasse vil blive kåret som vinder og dermed gå videre til den regionale runde, hvor de skal møde hele regionens dygtigste klasser. Den regionale runde finder sted i Odense den 9. januar. Kampen om den endelige titel og en præmie på 10.000 kr. udspiller sig den 6. februar i Magasinet i Odense, og igen i år afholdes finalen i samarbejde med alle 8 TV2-regioner.

Baggrund
Smart Parat Svar er en læse- og vidensquiz, der har eksisteret siden 2005. Konkurrencen har til hensigt at styrke elevernes lyst til at læse ved at sætte fokus på samarbejde og almen dannelse. Quizzen tager udgangspunkt i et bredt udsnit af skøn- og faglitteratur og hylder bogorme, læseheste og klogeåger – og viser, at det er sejt at være klog!

Smart Parat Svar eksisterer også som gratis app, som kan downloades gratis til iOS. Smart Parat Svar er udviklet af Gentofte Bibliotekerne og er et samarbejde mellem landets biblioteker, Slots- og Kulturstyrelsen og de 8 TV2-regioner.

annonce

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here