Hvorfor skændes vi?

Når vi kvinder ikke får fyldt bilen med brændstof og den derfor næsten altid er tom, når de selv skal bruge den, ja så handler det faktisk slet ikke om håndklædet eller den manglende diesel. 

Det er måske ikke den store overraskelse for jer, men hvad handler det så egentlig om? 

Der kan være 3 grunde til at vi skændes. Der kan være 3 parametre,som vi i vores parforhold ikke føler at vi bliver mødt på. 
1. Power. 
2. Respekt/anerkendelse
3. Ømhed/nærhed. 

Så når I skændes om et eller andet, som din partner er utilfreds med, så stil i stedet dig selv spørgsmålet, hvad ønsker han eller hun dybest set fra mig, som jeg har overset. Eller du kunne spørge dig selv, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet, hvad det egentlig er, som du gerne ville have fra din partner. For kan du selv klarlægge, hvad det inderst inde er, at du beder om med nogle andre ord, så har du langt større mulighed for at være tydelig, og din partner får nemmere ved at imødekomme dig på dine ønsker. 

Par kan bruge utrolig lang tid på at diskutere den samme ting om og om igen, uden at nogen ting dybest set ændrer sig. Jeg har flere gange set klienter, hvor det f.eks har haft stor betydning for den ene part, at når den anden var ude med vennerne eller i byen alene, at han eller hun så lige ville sende en sms, og lade sin partner vide, hvornår han eller hun påregner at komme hjem. Og den sms kommer aldrig. Heller ikke efter at de har haft dette skænderi seksogtyve gange. Han spørger, hvorfor det er så vigtigt, og hun svarer, at det er det bare for hende. Nærmere kan hun ikke præcisere det. 

lige dér ville det hjælpe begge parter, hvis de kunne identificere, hvad hendes underliggende behov faktisk er. Det kunne i princippet være alle tre ting, både power, respekt og ømhed, men når den sårede part bliver spurgt, vil han eller hun sjældent være i tvivl. 

Den forståelse det også giver partneren, kan være med til at skabe en motivation for fremadrettet at være bedre til at møde ham eller hende i det ønske. For nu er det ikke længere højtravende og en ting, som den anden kun beder om, fordi partneren ikke kan unde den anden en god aften. Men det kan faktisk fremadrettet opleves som en fair forespørgsel, når vi ved hvor ønsket kommer fra. 

Prøv selv at blive bedre til at mærke efter, hvad det egentlig er, at du er utilfreds med i dine egne relationer, for dette her gør sig ikke kun gældende i et parforhold. Det kan også være i de konflikter der opstår med kollegaer, familiemedlemmer eller veninderne. Men næste gang der er et skænderi under optræk over karbonaderne omkring arbejdsfordelingen mellem jer, så prøv i stedet at melde ud, at du mangler anerkendelse, hvis det dybest set er der, skoen trykker. 

Hvis dette også fylder hos dig eller jer i hverdagen, og har lyst til at blive klogere på, hvad der er i spil mellem jer, kan du læse mere om mig og min praksis på www.dittewinkel.dk og du er altid velkommen til at sende mig en mail på kontakt@dittewinkel.dk.

https://www.facebook.com/events/café-razz-middelfart/foredrag-morten-spiegelhauer-bag-om-operation-x-cafe-razz/1763579550454511/