Hjalmar afsluttede festlig Nytårskur

0
164
Hjalmar Larsen til Nytårskur i Fredericia Foto: Matthias Runge, Middelfart AVISEN.

Den unge komet, Hjalmar Larsen, afsluttede årets nytårskur i Business Fredericia, som dermed sluttede med et brag af en fest.

Hjalmar Larsen var allerede et kendt ansigt i Fredericia. Sidste år i februar optrådte han i Tøjhuset, hvor Fredericia AVISENs kulturredaktør, Thomas Lægaard, kaldte det et romantisk møde med Hjalmar, hvilket man kan læse mere om her.

Inden Hjalmar gik på var der blevet smalltalket og hygget i en times tid, inden Borgmester Jacob Bjerregaard var Toastmaster for et længere indslag på scenen, hvor der var et udpluk af året, som gik, hvor blandt andet Googles kommunikationsdirektør, Jesper Vangkilde, var på scenen og fortælle om planerne med Google i Fredericia. Efter indslaget med Borgmesteren var det tid til, at Bent Jensen, formand i Business Fredericia, så tilbage på året der gik.

Efter Bent Jensens tale var det tid til et af de helt store højdepunkter til årets nytårskur fandt sted. Årets erhvervpris skulle uddeles, og allerede, da Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer talte, uden at have nævnt hvem prisen gik til, gik snakken ved bordene og der blev snakket anerkendende om det. Valget faldt på Kentaur,og efterfølgende var det tid til en overraskelse af de helt store for de over 600 fremmødte til Nytårskuren.

Den unge, talentfulde Hjalmar Larsen blev præsenteret på scenen af Kristian Bendix Drejer, samtidig med den formelle del af Nytårskuren var slut. Det var første gang i Business Fredericia og Fredericia Kommune-sammenhæng, at der var arrangeret underholdning på den måde.

Folk gik ind til foodtrucks og tog en gang chili con carne og indtog drikkevarer. Nogle valgte at blive siddende ved de lange borde, mens andre fortrak til ståborde og og hyggede sig.

Efter prisuddelingen til Kentaur var stemningen høj i de festlige rammer, som MesseC dannede om årets nytårskur Stemningen blev ikke mindre, da Hjalmar trådte på scenen og præsenterede sig selv for gæsterne, som med det samme blev grebet af stemningen.

Hjalmar Larsen gik på scenen 18:30, og han optrådte en halv times tid, inden de feststemte deltagere takkede af for dette års Nytårskur.