FabLab Middelfart bliver del af verdensomspændende organisation

0
203

FabLab Middelfart modtog denne tidlige julegave i starten af december måned, hvilket betyder at FabLab Middelfart nu er et anerkendt medlem af den verdensomspændende organisation af mere end 1500 FabLabs

Congratulations! Your lab FabLab Middelfart, was approved…

FabLab Middelfart modtog denne tidlige julegave i starten af december måned, hvilket betyder at FabLab Middelfart nu er et anerkendt medlem af den verdensomspændende organisation af mere end 1500 FabLabs (på dette link kan man se kort over anerkendte FabLabs https://www.fablabs.io/labs/map). 

Vi er stolte af at have modtaget den officielle anerkendelse kun et halvt år efter projektets opstart. Milepælen er et produkt af et politisk ønske om at fremme innovative og teknologiske kompetencer, en målrettet etableringsfase og ikke mindst alle vores nysgerrige og engagerede besøgende borger og skoler. 

Åbent for alle – særligt her op til jul!

Et af kriterierne for at være et FabLab er, at man tilbyder åben og gratis adgang til alle. Det har FabLab-projektet gjort fra starten – først i Makerspacet i Nørre Aaby Bibliotek og fra efterårsferien i FabLab’et på Vestre Skole.

Fra denne uge relancerer vi Open Makerspace hver onsdag kl. 12-19, hvilket støttes op med ekstra åbne dage frem mod jul indenfor bibliotekets åbningstid. Følg FabLab Middelfart på Facebook, hvor vi slår alle offentlige begivenheder op.

FabLab Middelfart sigter mod at fremme innovation, hvorfor det også har været logisk at invitere virksomheder, iværksættere og opfindertyper indenfor. Hver ‘den sidste torsdag’ i hver måned vil der fra kl. 14-16 være gratis intro/sparring/vejledning – hvilket på sigt vil blive suppleret med andre tiltag i samarbejde Middelfart Erhvervscenter.

Fokus på udbredelse til skolerne

Det er et vigtigt element i strategien for udbredelse af innovative og teknologiske kompetencer, at FabLab-projektet bliver forankret på Folkeskolerne. Halvdelen af kommunens skoler har meldt sig som interesserede partnere. Partnerskoler finder tovholdere på skolen, der kompetenceudvikles og videndeler på tværs i tre pionernetværk med fokus på henholdsvis designtænkning, digital fabrikation og programmering. 

Ud over facilitering af de kompetenceudviklende netværksgrupper, så støtter FabLab Middelfart denne udbredelse gennem fælles indkøb af teknologi, hvoraf noget står fast på skolerne og andet kan lånes af skolerne i fx forbindelse med kompetenceudvikling og/eller projekt-/emneuger på skolerne. Endelig så er vores nye pædagogstuderende praktikant til rådighed i forbindelse med gennemførelse af undervisnings-/aktionslæringsforløb på skolerne. Helt konkret vil vi i starten af det nye år sætte fokus på hvordan mellemtrinnet meningsfyldt kan integrere Micro:Bit’en og hvordan man kan udnytte dets muligheder til at skabe nye innovative løsninger. 

Midler til lokal værksteder
Selv om FabLab Middelfart hjælper partnerskoler i gang, så vil der være behov for økonomisk støtte for at alle Folkeskoler i hele kommunen får etableret gode muligheder for at inkludere designtænkning, digital fabrikation og programmering i den daglige undervisning. Mon ikke det kan lykkes med fælles hjælp og lidt utraditionel tænkning i lokal samfundet, det lokale erhvervsliv og skolebestyrelserne.


Skoler kan komme langt for de første 50.000kr og endda tilføje en god laserskærer for yderligere 80-100.000kr. Midlerne kan evt. findes gennem indsamlinger, sponsorater eller ansøgning af fonde. Eksempelvis er der ansøgningsfrist d. 31. januar ved Energi Fyns Fonde, der hhv. støtter energiudvikling og teknik samt kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter.


annonce

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here