Dette års program er en garanteret succes for RUB19

0
103
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

I dag fremlagde den årlige tilbagevendende Rock Under Broen deres program til årets fest på den store plæne i Middelfart. Det lyder allerede som en sikker succes, læs her hvorfor.

Programmet

Nephew, D-A-D, Nik & Jay, Anne Sanne Lis, Gnags, Magtens Korridorer, The Minds of 99 og Rasmus Bjerg (John Mogensen)

Det er næsten udelukkende store etablerede navne, der alle har det specielle gen, at de forstår og har stor erfaring i at underholde. Navnet, der springer mest i mine øjne, er uden tvivl The Minds of 99

The Minds of 99

Det er måske det bedste danske liveband, der har været i 2018. Det er noget af en fangst i mine øjne. Det er efter min mening den bedste booking på plakaten. De spillede for nyligt i Fredericia, og der er garanti for fællessang af nyklasikere som Knud, Stjerner På Himlen, Et Barn Af Min Tid og Alle Skuffer Over Tid.

https://www.youtube.com/watch?v=Fk2w7DJdIZ0
Minds of 99 Alle Skuffer over tid.

D-A-D og Magtens Korridorer

Man kan ikke sammenligne de to bands, men man kan nok sammenligne deres popularitet i nærområdet. D-A-D spiller ikke så tit på vores kanter som Magtens Korridorer, men der skal være rock til Rock Under Broen, og de er begge gode valg.

D-A-D har jeg set på flere store scener, og de leverer altid et solidt rocket retroshow. Der er altid et visuelt tema i deres show, og der er altid garanti for gakkede rober fra bassisten Stig Pedersen. De er aldrig en overraskelse, men en sikker booking, der bestemt hører hjemme til Rock Under Broen.

Magtens Korridorer er næsten et fast husorkester ved bookerne, men det gør ikke noget i mine øjne, da de er blandt mine favoritter. De leverer hver gang en rocket dansksproget performance, og er måske det eneste orkester, efter Kim Larsens død, der til hver en lejlighed har smøger i kæften og en bajer i hånden uden, at der rynkes et øjenbryn. Det er så sikker en booking, at jeg ville undre mig, hvis de ikke var på plakaten.

Nephew og Nik & Jay

Jeg er ikke ubetinget Nik & Jay-fan, men jeg har ved flere lejligheder ladet dem slå benene væk under mig, når de spiller live. De kan noget, og det kan de stadig. De har for nylig lavet en del promotion sammen med Nephew.

Nephew behøver ingen introduktion. Nephew er der, hvor Simon Kvamm er, når han vil. Det virker som om, at deres fælles fodslag med Nik & Jay varsler nye tider, og det klæder begge bands.

https://www.youtube.com/watch?v=cTL1tz46rFA

Både Nephew og Nik & Jay er selvhøjtidelige, men de har også noget at have det i. Publikum overgiver sig altid, når de bruger de billige performertricks sammen med deres kvalitetsmusik, stærke tekster og de sparer aldrig på sceneshow. Det er også to klassebookinger til RUB19.

Anne Sanne Lis og Rasmus Bjerg (John Mogensen)

Jeg er personligt glad for, at de tre første navne står sammen, så er jeg sikker på, at det bliver en succes næste år. Som et sammensurium er jeg sikker på, at det vil fungere. Som tre enkeltstående koncerter, ville jeg ikke føle mig ligeså sikker.  Det er tre af de største kvindelige navne fra firserne og lidt i halvfemserne. Det bliver et dejligt gensyn i en slags trio form.

Rasmus Bjerg ville kunne underholde bare med en mikrofon, men i skikkelse  af John Mogensen kan han sprede magi. Jeg har tidligere set Birthe Kjær til Rock Under Broen så jeg ved, at der kommer fællessang, der vil kunne høres i milesomkreds.

Konklusion

I det format som Rock Under Broen er, og det faktum, at de altid kan sælge deres billetter er programmet uhyggeligt stærkt. Det er en ubetinget og garanteret succes. Jeg vil vove den påstand, at det er i det koncept, som Rock Under Broen ser sig selv i, og hoveddelen af publikum, kan det ikke blive bedre. Så derfor er det alene på den baggrund seks stjernet.

I min optik som kulturredaktør synes jeg, at der er små sprækker i udviklingen, når det kommer til fornyelsen. Jeg var måske en smule hård ved sidste års program, men jeg savner stadig de unge talenter. Et band eller solist, der kan skabe lidt ungdommelig ravage eller dele vandenden i musiksmag. Men jeg må også sige, at jeg havde en god Rock Under Broen i 2018. Jeg fjerner selv den ene stjerne i udviklingens tegn, og kalder det et fem stjernet program.

Indløs din bilet. Der bliver fest i Middelfart næste år igen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here