De store fortællingers aften på CLAY

0
25
Foto: Maja Lisa Engelhardt

Hvad har en ’pottemager’ med Bibelen at gøre? Det vil man helt sikkert blive klogere på, når man onsdag d. 30 januar kan opleve kunstneren Peter Brandes og teolog og kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen på CLAY. Her mødes de i en samtale med udgangspunkt i den religiøse motivverden i den aktuelle udstilling Jais Nielsen – Epos i ler.

Peter Brandes har selv gennem hele karrieren beskæftiget sig med religiøse motiver i sin kunst, bl.a. har han lavet en genfortolkning af Jais Nielsens hovedværk, der netop bærer titlen ”Pottemageren”.Sammen med Carsten Bach-Nielsen vil han gøre aftenens deltagere klogere på, hvad det er, de bibelske fortællinger kan, og hvorfor kunstnere stadig i dag finder inspiration i disse gamle fortællinger.

Udgangspunktet er som nævnt udstillingen ”Jais Nielsen – Epos i ler”. Ordet ’epos’ stammer fra græsk og betyder ”beretning. I litteraturen henviser det til et heltedigt, som vi kender det fra de store heltekvad, Illiaden og Odysseen. I denne sammenhæng er det imidlertid de store bibelske fortællinger, der er i søgelyset. Det var nemlig dem, Jais Nielsen (185-1961) søgte inspiration i, da han som ung maler, efter et ophold i Paris, kastede sig over keramikken.

page1image3827968

Kritikerne syntes fra starten vældig godt om hans religiøse motiver, når han fortolkede dem i sin keramik. De var straks mere lunkne, når han gjorde det samme på et lærred. Hvorfor var de det? Ja, måske kan Peter Brandes og Carsten Bach-Nielsen give os en forklaring på det.Arrangementet begynder kl. 19, hvor museet er vært ved et lille glas før samtalen. Efterfølgende bliver der lejlighed til at møde de to oplægsholdere i udstillingen.Der kan købes billetter til arrangementet på Tikko.dk eller via museets hjemmeside.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here