Comwell KongebroGaarden serverer Lillebælt til stjernerne

0
258
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Middelfart AVISEN.

Lillebælt rummer mange oplevelsesperler, som for de lokale ofte er overset. Alene bæltet er en oplevelse, som nu via Naturpark Lillebælt har fået nyt liv, Bridgewalking, Voldvandring, to historiske byer med to broer imellem sig – og her historien om kongerne, der blev roet mellem Fyn og Jylland. Vi har, denne fredag før vinterferiens komme, ramt en af de perler og steder, hvorfra konger blev roet – Comwell KongebroGaarden, hotellet som sidste år blev kåret som Danmarks bedste luksushotel.

Vi er blevet inviteret sammen med en gruppe mere nationalt kendte “influencers” – som alle har travlt med instagramprofilen, hvor de har tusindevis af likes. De er i øvrigt hysterisk sjove at være sammen med, men jeg vil holde mig på sporet og fortælle om det hotel, som står mange lokales hjerte nært, hotellet som rummer oplevelser, som nærmest hviskes gennem væggene, og ikke mindst en gastronomisk rejse, som får de fleste kokke, jeg har mødt til at løfte hatten, når man fortæller, hvor man har boet, skrevet om eller hvem man har mødt. Det er sted, hvor historiens vingesus er eksplcit.

Naturen er altid skøn – året rundt omkring KongebroGaarden. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Vi bliver modtaget af et smilende personale, og ikke mindst Comwells Simon Verheij, der er PR- og kommunikationsansvarlig for hotelkæden. Han er også garant for et smil, når man møder ham. Vi tjekker ind og går til vores helt overdådige lækre suite, med udsigt til både den gamle og den nye bro, og ikke mindst livet på bæltet og Fredericia. Her kan jeg i øvrigt indskyde en bemærkning, at Fredericia er blevet meget pæn at se på.

Suiten har det hele ja lidt til & meget mer’, som Kasper Winding, Sanne Salomonsen og C.V. Jørgensen sang til albummet, “Mig og Charly”. Her er dog ingen larm fra Puch Maxier eller broerne for den sags skyld. Til venstre hører man fuglesang fra træerne og foran os går par hånd i hånd på stierne og til højre ser man livets puls, når Den Nye Lillebæltsbro giver liv til Danmark.

Fra entreen er der et toilet, som er meget fint og elegant istandsat. Fliserne er mørkegrå, og det matcher godt de øvrige farver. Gulvtæppet er lækkert at betræde, og man får ganske rigtigt som altid – lyst til at gå i bare fødder på hotellet. Det kan varmt anbefales – og tæppet kilder forsigtigt tæerne. Efter entreen har vi stuen, hvor der både er plads til at arbejde ved skrivebordet med de fine møbler, der absolut bringer arbejdspotentiale med sig.

Blomster, frugt, chokolade og en hilsen – så bliver man da glad. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Her ligger også en hilsen fra Comwell KongebroGaarden, der håber, at vi får et godt ophold. Vi tager plads i sofaen, hvorfra vi kan se direkte på bæltet, og ud til terrassen, som med lidt bedre vejr, end i dag vil være et favoritsted. Til venstre er der et værelse mere. Soveværelset, hvor en kingsizeseng er noget, man naturligvis er nødt til at kaste sig over. Herfra et stort badeværelse – topmoderne, med hvad alt der til hører. Plads til, at manden kan barbere sig og kvinden kan pudre næsen. Plads til et godt brusebad med gode store stråler, når valget står mellem de to muligheder i brusekabinen, som den kendte tysker, Grohe, giver os. Plads til at tage et langt bad i badekarret med et glas kølige bobler.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Netop kølige bobler er hvad, der venter os i bar- og pejsestuen, hvor vi igen bliver budt velkommen. Vi får en champagne, kyllingchips, rischips, kernechips, en smagsfuld aioli og ikke mindst den fynske rygeost. What’s not to like. De særligt inviterede influencers begynder at dukke op foran pejsen, og vi bliver budt velkommen af hotellets direktør Thomas Raaber, der fortæller stedets historie og byder os velkommen endnu engang.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Jeg bliver mange gange undervejs fanget af kunsten, som min hustru, der har arbejdet på stedet, kan fortælle mig går helt tilbage til den tidligere ejer. Billederne er simpelthen så magiske og fangende, at det er svært ikke at blive nysgerrig på dem, men dem må jeg alligevel fortælle om ved en anden lejlighed.

Men nu er det tid til vinsmagning, og den foregår naturligvis i et hjørne af hotellet, hvor man går ned ad trapperne og bliver ført til kælderen, hvor tusindevis af glas, stearinlys, korkpropper, vintønder, malerier, champagnesabel og andre små interessante elementer kæler for alle sanser i kroppen.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Vi smager på Hautes-Cotes De Nuits Branc – Jean Claude Boisset, og på Uffe Holms opfordringer skal vi gætte, kontinent, land og sted. Vi skyder løs og der er mulighed for streetcredit hele vejen, flere gange rammer vi rigtigt, men vi får også god hjælp af den rare tjener, der forestår smagningen. Med den første vin var vi i år 2013 og vinen var opvokset i Bourgogne, Frankring. En god start med en tør, men også kompleks hvidvin med et væld af smagsnuancer og den berømte finesse.

Fra den franske til den chilenske, da vi smagte en 2012-udgave af Carmere – Montes Alpha – D.O. Valle Colchauga. Jeg smager sødmen, men også ren læder, den er ikke helt så sød, som man normalt får de amerikanske Pinot Noir, men en god vin, som giver lyst til en god bøf.

Vi rejser til Italien, og forkæles med en 2010 udgave af Borgonero Toscana IGT – Borgo Scopeto. Hvad kan jeg sige? Denne skal man prøve selv, jeg synes, at jeg får mange indtryk, og først og fremmest nyder jeg rummet og de omgivelser, vi smager den i. Den har en mørk rød farve og kaster et væld af sanseindtryk tilbage i hovedet, når man dufter til den, men også når man smager den, rejser man til det varme Toscana.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Vi slutter af med pigernes favorit til denne smagning – en 2016 Riesling Spätlese – Dr. H. Thanish – Mosel, Tyskland.

Tjeneren fortæller om den forsigtige presning af de afstilkede hele druer ved meget lav temperatur, den kolde gæring og den syd-sydvestliggende dal, hvor druen er plantet med 100 procent Riesling. Den smager også af fest og farver – en bouquet af mango, kiwi og gode røde æbler, samtidig er smagen fyldig og de tropiske frugter gør denne vin fantastisk.

Vi bliver ledt op til vores bord, der ikke er et to-mands-bord længere. Der var bred-ymer-stemning på at gå til et samlet 12 mands-bord, men som aftenen skrider fem, sidder vi alligevel ad nogle omgange 2-4 omkring bordet, men det gør ikke noget, for maden og udsigten til hustru, stjerner, vand og bro er unik.

Hellefylderen med fermenteret tomatjuice og glaskål. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Vi får serveret en helleflynder med fermenteret tomatjuice og glaskål, hvortil vi drikker en 2016 – Blanco – Fermentado en Barrica Bodegas Luis Canas – Rioja, Spanien. Og så er vi ligesom startet. Spansk vin er begyndt at vinde ind på mig igen. Sidst vi smagte en spanier, var da jeg sammen med Kulturredaktør, Thomas Lægaard, smagte på månedens vin. Nu er det dog den hvide udgave af Spanien, vi smager, men det gør ikke noget. Min hustru nyder også denne vin, nipser til de bobler, vi også har fået serveret.

Vi går fra bælt til mark, når vi får serveret en gulerod med rodfugtchips og urter. Hertil en ekstrem god 2017 Riesling Trocken – Dürkheim Sonnentropfen, Karl Schaefer – Pfalz, Tyskland. Igen er alle smagsløg forkælet vinmæssigt. Guleroden kan også være med, når man lige tænker højere tanker end, at det bare er en gulerod med mos til, for man kan med lukkede øjne faktisk smage ufatteligt mange ingredienser, og alene det at tilberede guleroden med bid, men samtidig få så meget smag ind i den, må være et svendestykke, der kræver sin kok.

Fra mark til skov, når vi smager på fasan med kejserhatte og sort trumpethatte, hertil en let sauce og rørt mos. Vi drikker igen vin fra Hautes-Cotes de Nuits Rouge, Jean-Claude Boiseset – Bourgogne, Frankring, men vi er i 2014 og i de røde vine, så en anden oplevelse, men på intet tidspunkt, er man i tvivl om intentionen med den kraftige vin og vildkødet fra skoven. Fasanen smager dejligt, let saltet og med de smørstegte kejserhatte og sorte trompethatte, sauce og mos er dette en dejlig hovedret i den fem-retters-menu, vi skal igennem.

Døgnet rundt fejler udsigten ikke noget. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Den fjerde ret, bliver for mig en mundfest, hvor alle er inviteret. Vi får confiteret kornblomst og med små hindbær ovenpå, og drikker den 2015 – Gewurztraminer – Grand Cru Kessler – Domaine Schlumberger, Alsace – Frankrig. Når man får brudt den confiteret kornblomst løber osten ud og den er både blød, bitter og tilpas, når man får hindbær til. En ret, som jeg sagtens kunne have spist to af.

Den sidste ret er noget, som altid er en sikker vinder – is. Men ikke almindelig is. Comwell sætter en ære i bæredygtighed, derfor genbruges så meget som muligt. Denne dessert er en kartoffel mazarin med mørk chokolade og kartoffelis til. Vi fik at vide under vinsmagningen, at det rent faktisk var “kartofelskraldlis”. Men skrald smager det absolut ikke af. Man får den bombe af sødme, som man forventer og bliver trukket rundt i manegen, når den mørke chokolade, tager magten. Vi drikker en 2003 Rivesaltes Ambré – Cazez Roussillon, Frankrig til. Snakken går omkring bordet, og vi har vendt mange emner. Mætte er vi, da vi bliver inviteret til bar- og pejsestuen til cocktails.

Vi slutter af med en mojito og gin hass. Sådan må det være, og sådan er det. Flere gæster har taget ophold i stuen, og alle nyder de hyggelige og hjemmelige rammer, som der er skabt på dette eventyrlige hotel. Vi går i seng og vækkes af det smukke lysindfald, som vores soveværelse besidder.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Til morgenmaden har flere ondt i håret – en bytur i Fredericia, kaldte på nogen. Men for os, var det roen, kærligheden og de afslappende rammer, der gjorde magien. Og magien fortsætter, da vi smager, hvad der må være Danmarks bedste hotelmorgenmad, for på en enkelt og sikker vis har kokken udviklet et univers af hjemmebagt brød, smør, ost, marmelade, pandekager, æg, yoghurt, kaffe, te, juice og en række andre dejlige ingredienser. Men det ser ikke voldstomt ud og man tager ikke sin røræg fra en stor varmekasse, den er serveret i en flot glasskål med låg på, så man føler, man pakker en gave op, og med de krydrede pølser ved siden af – og ja, jeg elsker pølser med ketchup og sennep, starter dagen perfekt, Jeg får også smagt brødet, som er præcist, som det skal være – sprødt og med kant, men blød og kærlig indeni.

Sådan en confiteret kornblomst vil jeg glæde mig til at spise igen en anden gang. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Klokken nærmer sig 11.00 og vi takker for denne gang, går ud af døren, træder på den røde løber og sætter i gang mod bilen. Tak, Comwell Kongebrogaarden.

https://v2.billettend.dk/index/eventdetails/eventno/75792
Køb billet her