Bogsnak & pizza på biblioteket

0
115
Foto: Familie der læser

Læs en bog sammen med familien og mød andre på biblioteket til aftensmad og en snak om bogen alle har læst. Middelfart Kultur og Bibliotek afholder tre nye familielæsekredse henover vinter og forår.

Friaften fra køkkenet
Bøgerne, der skal læses, kan lånes på biblioteket i god tid op til familielæsekredsen, og der er sørget for ekstra eksemplarer, så hele familien kan nå at få læst historien. Konceptet er helt enkelt: Læs bogen hjemme og del læseoplevelsen sammen med andre børn og familier. 
 

Det koster 30 kr. pr. person at deltage i Familielæsekredsen. Billetter kan købes på www.middelfartbibliotek.dk
 

Skyriel
Første Familielæsekreds løber af stablen mandag den 4. februar, hvor vi skal snakke om fantasybogen “Skyriel””, som er skrevet af Lene Dybdahl. Da Sky bliver født får hendes mor et foruroligende varsel om at hun har magiske kræfter. Hun sender derfor Sky til øen, Josil. Her vokser Sky op hos den gamle magiker, Alanion. Da hun fylder 16 år viser Dragevarslet sig på himlen, det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse. Bogen kan læses fra ca. 11 år.
 

Nevermoor 
Tirsdag den 26. februar, tager vi livtag på endnu en fantasyroman: “Nevermoor: Morrigan Crow magiske prøvelser”, som er skrevet af Jessica Townsend. Morrigan Crow er ramt af en forbandelse. Hun blev født på det forkerte tidspunkt, og skal derfor dø på sin 11-års fødselsdag, men det går slet ikke som ventet. Bogen kan læses fra ca. 10 år.
 

Heksejægerens lærling
Forårets sidste bog er en ældre klassiker. Onsdag den 10. april skal vi snakke om den engelske sørøverroman “Skatteøen” om drengen Jim Hawkins og nogle piraters kamp for at finde Kaptajn Flints begravede skat på Skatteøen for godt 200 år siden. ‘Skatteøen’ er skrevet af R.L. Stevenson og kan læses fra ca. 10 år.


Alle tre læsekredse varer fra kl. 17.30 – 19.00.