Bliv sikker på nettet

0
138
(Foto: Colourbox/arkiv)

GIVE: Ældre Sagen og GF Forsikrings fond holder foredrag om sikkerhed på nettet, og hvordan man minimerer risikoen for, at ens identitet bliver stjålet.

Flere og flere bliver udsat for id-tyveri. Faktisk får ca. 50.000 danskere årligt stjålet deres identitet på nettet. Med adgang til personlige oplysninger kan it-kriminelle fx misbruge ens kreditkort, optage lån og generelt overtage store dele af ens liv.

Derfor er der nu mulighed for at blive klogere på, hvordan man bedst sikrer sig mod identitetstyveri på nettet. Ældre Sagen inviterer nemlig i samarbejde med GF Fonden til et foredrag om, hvordan man bedst beskytter sine personlige oplysninger, og hvad man skal gøre, hvis der pludselig sker noget mistænkeligt.

– Du kan heldigvis gøre meget for at undgå, at identitetstyven får fat i dine personlige oplysninger på nettet, fortæller Pia Knappe fra det kundeejede forsikringsselskab og som er leder af GF Forsikrings kontorer i Billund og Erritsø og uddyber:

– Hackere opfinder hele tiden nye metoder til at finde vej til dine personlige oplysninger, men ved at holde et foredrag kan vi informere og hjælpe dem, som gerne vil minimere risikoen for at få personlige oplysninger stjålet og misbrugt.

Alle er velkommen
Arrangementet er gratis og foregår mandag den 18. februar kl. 14-16 i Sognehuset, Bøgetorvet 1, 7323 Give.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, man møder bare op.

GF Fonden er en almennyttig erhvervsdrivende fond, der arbejder med trafiksikkerhed og forebyggelse af skader. Se mere her.

Kontaktinformation: Pernille Andersen, konsulent i GF Fonden, tlf. 72 24 42 62, pern@trafiksikker.dk

https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere