At male er en leg med farver

0
288
Margit Engholm. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

Middelfart AVISEN var forbi Engholm Galleri, hvor ejeren af galleriet, Margit Engholm, i selskab med femten andre kunstner sikrer den smukke og unikke kunst på galleriet.

Margit Engholm. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

Regnen har ramt Middelfart, men det forhindrer os ikke i at tage en tur gennnem Middelfarts gågade og se det hele an. Vi går lidt længere væk fra byen mod stationen og får øje på Galleri Engholm som ligger på Elmegade 26.

Margit Engholm har haft galleriet i mange år, og som kunstner elsker hun at lege med former og farver. I starten syede Margit Engholm og lavede kunst ud af det, men efter hun fik øjnene op for at male, steg interessen for penslerne, senere spartlen og nu bruger hun faktisk kun spartlen til at lave sine flotte mallerier.

”Det at man kan sammensætte forskellige farver, hvor man bare starter med en basis farve, så gradvist blander alle mulige farver sammen, det elsker jeg. Det er inspirerende og mulighederne er nærmest endeløse. Slutresultatet er ofte flot, og så er man glad og stolt”, fortæller Margit Engholm

Margit Engholms malerier. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN




Margit har malet på lærred siden 2003, men vi skal tilbage til 1995, hvor hun syede sine malerier.

”Jeg laver mange abstrakte malerier, men også nonfigurative natur, hvor jeg kan få inspiration fra alt, f.eks. når jeg kom kørende med min mand og han så et træ, som han syntes, jeg skulle prøve at male, så jeg har snart prøvet alt”, fortæller Margit Engholm

Galleri Engholm

Margit Engholm viser rundt i galleriet, og fortæller om hver og en af de kunstnere, der udstiller ved dem.

Galleriet Engholm er en mulighed for at vise sine værker frem, en af hendes udstillere er hendes datter, Marianne Engholm, som både har gang i keramik, men også betonblade.

”Betonbladene laver min datter kun om sommeren, da de bliver lavet på de rigtige rabarberblade. Der er farve i, når hun blander betonen, der er ikke malet ovenpå. Jeg har en som står udenfor, det har den snart gjort i 19 år, både i sne og regn, og der er ikke sket noget med den”. fortæller Margit Engholm.

Betonblad, kunst af Marianne Engholm. Foto: Marianne Engholm, Middelfart AVISEN




Den glæde og passion, som Margit har for sit galleri, og hvor stolt hun er, at hun har så mange udstillere, der ønsker at udstille ved hende, gør hende stolt.

”Vi har gjort det, at når man kommer ind kan man se, at der er langt ned og nok at se på. Det har været meningen med det hele, for så man kan se alle værkerne, vi har også lavet gitter, så man kan have mallerier på begge sider og med vores mange spotlys, fanger gæsterne alt, når de kommer ind for at se på det”, fortæller Margit Engholm.

2006 solgte Margit Engholm galleriet, men købte det så tilbage igen, men så skulle det ikke være stoffer, symaskiner og symalerier, der skulle ske noget andet.

”Per, som bor ovenover, ejer ejendommen, han ringede til mig og spurgte om jeg ville købe det tilbage igen af de to andre, som havde det, først tænkte jeg, nej det ville jeg ikke, fordi jeg havde alt det symateriale, og jeg var blevet for gammel til at sy, så jeg ringede rundt til folk og faldt så over 15, som godt kunne tænke sig at udstille her, så da jeg kunne se, at det ville løbe rundt, købte jeg det tilbage igen”, fortæller Margit Engholm

Margits mål er at alle har det godt, og at alle kan hjælpe hinanden. Det gør, det nemmere for de mange kunstnere at være i galleriet. “Vi kæmper ikke mod hinanden, vi er en stor familie”, fortæller Margit.

Margit Engholm malerier. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN

Gæsteudstillere

Margit viser mig nogle af sine gæsteudstilleres værker, en af dem er Inge Sørensen, der laver pileflet. Hun viser mig også Marion Strandgårds værker. De er pæne.

”Det stykke som er ved indgangen, er det faktisk primært gæsteudstillere, der kommer hertil for at udstille kunst, og der kommer nye kunstnere, hver måned. Vi har fernisering af de nye, der kommer. Det er spændende. Der er lys på hele tiden i galleriet, så man kan også kigge ind, når man går forbi om aftenen, og nyde kunsten,” slutter Margit Engholm.

Gæsteudstillere ved Galleri Engholm. Foto: Sabina Mehic, Middelfart AVISEN